I sidste indlæg delte jeg en stor nyhed med jer. Nemlig at vores familie er flyttet til Italien. I skrivende stund er vi landet i den lille kystby Vietri sul Mare, og langsomt, men sikkert, begynder vi at få en hverdag op at køre. Det føles stadig en smule uvirkeligt at vågne op her hver morgen, men samtidig begynder stedet allerede at føles velkendt.
Vi lærer nærmiljøet bedre at kende dag for dag. De små gader, trapperne, udsigterne og lydene er blevet en del af vores rytme. Vi har fået indrettet lejligheden så praktisk som muligt med de ting, vi havde med hjemmefra, og selvom det hele stadig er midlertidigt, føles det trygt. Det er de små rutiner, der gør forskellen. Morgenkaffen, turene ud ad døren og de samme ansigter, vi møder igen og igen.
Den lokale keramik
Vi har nu boet i Vietri sul Mare i lidt over en uge, og vi har allerede udforsket store dele af byen. Vi bor midt i den gamle bydel, hvor gaderne bugner af små souvenirbutikker og keramikværksteder. Det er næsten umuligt ikke at lade sig rive med af de farverige mønstre, skåle, tallerkener og kander, der står stablet overalt.
Hver butik har sit eget udtryk. Nogle er mere klassiske, andre legesyge og moderne. Det er tydeligt, at keramikken ikke bare er noget, man sælger her. Det er en del af byens identitet. Vi har allerede besluttet, at vi skal have et stykke keramik med hjem som minde fra vores tid i Vietri sul Mare. En kande eller en skål, som for altid vil minde os om denne første tid i Italien. Vi har dog endnu ikke fundet den helt rette – og måske er det netop en del af charmen.
Keramikken er ikke kun noget, man finder i butikkerne. Den er overalt i gadebilledet. På bænke, trapper, mure og skilte. Især i den gamle bydel er det tydeligt, at Vietri sul Mare lever og ånder for keramik. Det er smukt, farverigt og meget karakteristisk.
Vores yndlings spot i Vietri sul Mare
Selvom vi ikke har boet her længe, har vi allerede fundet et sted, der føles helt særligt. Det er et lille udsigtsplateau med masser af ro. Her kan man trække vejret dybt og give slip på tankerne. Tempoet falder helt af sig selv. Man føler sig lidt hævet over hverdagen. Vi fandt stedet næsten ved et tilfælde. Alligevel gjorde det straks et stort indtryk på os alle. En af de første aftener købte vi et par is på et gadehjørne tæt på. Derefter gik vi derop sammen som familie. Intet var planlagt den aften. Vi fulgte bare mavefornemmelsen. Udsigten, der mødte os, var overvældende. Byen lå under os i et varmt gyldent lys. Kystlinjen tegnede sig blødt mod horisonten. Havet glimtede stille. Bjergene stod mørkere og mere markante bag byen.
Et lille stisystem førte os videre ned. Først til en blå keramikbænk. Derefter til en lille træterrasse. Stedet føltes næsten hemmeligt. Her satte vi os ned og blev bare siddende. Der var stille, men ikke tomt. Lyde fra byen kunne høres i det fjerne. Vinden blandede sig med den svage summen fra havet. Børnene var rolige. Tiden føltes pludselig mindre vigtig. Det var et øjeblik, hvor man stopper helt op. Hvor man ikke føler behov for at tage billeder. Man ser bare og er til stede. Vi var virkelig her. Sammen. Uden planer. Uden to-do-lister. Uden tanker om det næste. Bare i nuet. Solen forsvandt langsomt i horisonten. Himlen skiftede farve i bløde nuancer. Det er netop sådan nogle stunder, der bliver siddende længe efter.
Derfor elsker vi Vietri sul Mare
På meget kort tid er vi allerede faldet pladask for denne lille perle. Byen er fyldt med varme og venlighed. De lokale hilser, smiler og tager sig tid. Mama i kiosken nede på hjørnet genkender os allerede og hilser ekstra venligt, når vi igen igen kommer forbi efter småting, vi mangler.
Der er en helt særlig stemning i byen. En ro kombineret med liv. Små samtaler på gaden, børn der leger, og lyden af bestik og snak fra restauranterne om aftenen. Vietri sul Mare er i sig selv et smukt udflugtsmål som en del af Amalfikysten, men byen har også en fantastisk beliggenhed i forhold til oplevelser udenfor byen.
Vi har allerede flere spændende ting på programmet. Blandt andet et besøg i Napoli Zoo, ruintemplerne ved Paestum og det imponerende slot og slotshave ved Caserta. Det føles som om, vi kun lige er begyndt.
Derfor bliver vi ikke boende i Vietri sul Mare
Forud for vores eventyr til Italien havde vi booket 30 dages ophold i et AirBnb i den lille kystby Vietri sul Mare, og vi har hele tiden vidst at vi efter den første måned skal tage stilling til, om vi skal finde en anden bolig eller om vi bliver boende. Men selvom at vi egentlig er faldet godt til rette i byen, så er der også en del upraktiske ting ved at bo i en lille billedskøn bjergby, som gør at vi har valgt at finde en permanent bolig et andet sted efter de første 30 dage.
- Trapper: Den allerførste ting vi lagde mærke til var den store mængde af trapper, som tronede sig på vejen op mod vores lejlighed. Du kan se nogen af dem på de to billeder ovenfor, men faktisk var der en del flere trin. Disse trapper var umådeligt upraktisk når man boede i en lejlighed med to små børn. Andrea var 2 år og 9 måneder, og Wilfred var 9 måneder. Vi bruger derfor klapvogne til at komme rundt – særligt til Wilfred der blot lige er begyndt at tage sine spæde skridt her i lejligheden.
- Stor afstand til bil: Et andet logistisk mareridt var afstanden til vores bil. Vi boede nemlig inde i den gamle bydel, og her var der ikke parkeringsmuligheder til biler. Så bilen skulle holde ca 1,5 km væk fra lejligheden. Og med begrænsede indkøbsmuligheder i nærmiljøet – så bliver 1,5 km simpelthen for langt når man skulle slæbe alt maden fra bilen og op til lejligheden.
- Dårligt indrettet lejlighed: Hertil var der et par ting i lejlighedens indretning der simpelthen er upraktiske med små børn. Inde i lejligheden er der også en trappe. Og særligt Wilfred er helt magnetisk for at kravle op ad den. Trappen er på ingen måde børnevenlig. Den er lavet af metal og er stejl. Og så står den placeret centralt i vores opholdsrum og lokker børnene til sig. Og det optager simpelthen for meget af vores energi at vi konstant skal holde øje med Wilfred i forhold til trappen.
- At føle sig fanget: Som nævnt tidligere, så er der en del trappetrin fra vores lejlighed, og blot for at komme ned til den gamle bydel. Dette gør det umådeligt svært at være alene hjemme med børnene i længere tid, da man ikke bare lige kan tage børnene i klapvognen og gå en tur, hvis der er noget man mangler. Og de er bestemt heller ikke store nok til at være alene hjemme selv. Alt skal derfor planlægges til mindste detalje hvis man skal være alene hjemme med børnene – hvilket kommer til at ske en del når Kris skal ud og arbejde.
- For få aktiviteter: Sidst men ikke mindst, så føler vi også at vi hurtigt vil få set hele byen, og at vi dermed for hurtigst vil løbe tør for oplevelser og aktiviteter i byen.
Det første skridt blev taget i Vietri sul Mare
Og selvom at vi kun har boet her i en uge, så kan jeg allerede nu sige hvor meget denne by og lejlighed allerede har betydet for os. For vi har nemlig allerede fået et helt særligt minde med hjem i banken. For efter blot få dage i lejligheden, rejste Wilfred sig pludselig og tog sit første skridt – kun ni måneder gammel – så du kan tro jeg blev forbavset. Siden da har han ikke været til at stoppe, og han tonser rundt i fuld fart i alle kroge. Jeg er derfor sikker på at jeg for evigt vil huske den blomstrede sofa og det blå mosaikgulv, samt de første øjeblikke i denne familiestund.
Ja, som du kan høre er vi allerede faldet godt på plads, og vi er i fuld gang med at skabe store minder for livet. Og selvom at Vietri sul Mare ikke bliver vores permanente bolig mens vi bor i Italien, så vil vi med sikkerhed nyde hvert et øjeblik af de 30 dage vi har i byen, og suge alt den charmerende atmosfære til os. Jeg vender tilbage med en update om hvor vi kommer til at flytte hen.
