Vores største fejl på rejsen med børn, og hvordan vi har vendt det til erfaringer

Vi blev for nyligt interviewet til en artikel på tv2.dk, og her blev vi stillet nogen spørgsmål der satte vores tanker i gang. Vi blev nemlig spurgt ind til vores største fejl på rejsen når vi rejser med børn, og vi blev bedt om at komme med eksempler på hvor tingene var gået lidt skævt. Og det var egentligt meget nemt at komme med et par håndgribelige eksempler – for hey – alting er bestemt ikke en dans på roser, og man får konstant nye erfaringer.

Én ting er dog sikkert; to rejser er aldrig ens. Dine børn bliver jo også ældre, og deres personlighed og temperament vil også forandre sig løbende. Og pludselig er spillereglerne nogle andre, bedst som man tror man har knækket koden for hvordan man rejser med børn. Vi synes selv at vi har gjort os en del gode erfaringer, og mange af dem har vi lært ved at sætte os ind i sagerne og læse utallige artikler og skildringer om at rejse med børn. Men vi har bestemt også lært af vores egne fejl. For som sagt – to rejser er ikke ens, men to børn er bestemt heller ikke ens.

Her kan du læse lidt eksempler på store fejl vi har begået på vores rejser med børnene. Og vi fortæller dig naturligvis også hvordan du undgår fejlene, selvom at noget af det nu nok er indlysende.

En kaotisk første flyvning med baby

Da Andrea (vores ældste) var 4 måneder gammel tog vi hende med på hendes første flyvetur til Dubai. Vi havde læst godt på lektien, og synes at vi havde ret godt styr på flyvningen. Vi havde valgt at flyve om natten for at hun kunne få lov til at sove mest muligt, og vi havde desuden bestilt en af de her lifte, som hun kunne få lov til at sove i. Vi havde læst mange steder online at det ville være en god ide at fodre hende af i forbindelse med at flyet skulle lette, så hun på den måde kunne undgå propper i ørerne + at hun kunne lulle sig selv i søvn. So far so good! Og vi var to forældre fyldt med overskud og klar til at indtage flyveren.

Men så kom de uforudsete problemer:

  • Flyet var forsinket – en halv time! Og vi havde ellers tilrettelagt hele skemaet omkring dette flytidspunkt i forhold til hvornår Andrea skulle have sin mad. Vi ønskede som sagt at give hende en flaske i forbindelse med at flyet skulle lette, men naturligvis var hun ikke tilfreds med at skulle vente i en halv time. Så mor og far endevendte tasken med legetøj for at bringe hende lykke frem for gråd i 30 lange minutter.
  • Vi endte med at give hende flasken før vi skulle lette, da vi simpelthen ikke kunne byde hende (og de andre passagerer) at skulle vente længere, og hun faldt hurtigt i søvn i mine arme efter at have spist. Så opstod næste problem: En stewardesse kom til mig med sikkerhedsselen, som skal påspændes rundt om barnets mave, og fastspændes på min sele. Barnet skulle ydermere sidde oprejst og kigge fremad – det sovende barn vel at mærke. Vi fik kringlet selen på hende og lykkedes at fastspænde Andrea, dog med en anelse klynk og hulken.
  • Da flyet endelig lettede og man kunne bevæge sig rundt i kabinen kom kabinepersonalet hen til os og tilbød os en lift hvor Andrea kunne sove. Ja tak tænkte vi, og kort efter fik vi Andrea op i liften hvor hun trygt sov videre. Det eneste problem var bare at der stod et skarpt lys lige ned i hovedet på Andrea (hvor vi fik lagt en stofble som skygge) og at hun let vågnede hver gang der var meget turbulens eller at stewardesserne kaldte noget over højttaleren. Herudover var mors og fars lange ben slet ikke egnede til at sidde med en lift fastspændt, så vi sad begge utroligt ubehageligt på hele flyvningen. Det skal lige siges at der er stor forskel fra fly til fly hvor behageligt det er at sidde med en lift foran sig, og jeg vil kun anbefale det i de helt store fly hvor benpladsen er bedre.
  • Så kom vi til den helt store prøve. Der var nemlig en mellemlanding undervejs på flyvningen, og Andrea skulle atter tages op af liften, og fastspændes til min sele. Behøver jeg at fortælle dig at hun selvfølgelig vågnede og var grædefærdig. “Heldigvis” var der kun 30 minutter ned på jorden igen.

Og hvad lærte vi så her?

  • Vi lærte hurtigt at man ikke kunne forudse alt, og man kan aldrig vide på forhånd om flyet er forsinket eller aflyst. Så tag en dyb indånding, vær i nuet og hjælp dit barn med de behov det har lige her og nu.
  • Bed ALTID om den ekstra sikkerhedssele så snart i har fundet jer en plads. Ofte får man dem først i sidste øjeblik hvis ikke man selv spørger efter dem, og så kan barnet have sat sig lidt for godt til rette.
  • Vi siger konsekvent nej tak til lift – vores ben kan simpelthen ikke være der, og så behøver vi heller ikke at afbryde barnets søvn ved at skulle flytte det. Desuden synes vi nemmere at vi kan lulle barnet i søvn igen hvis det bliver vækket af turbulens eller et kald over højttaleren når vi har barnet trygt inde ved kroppen.
  • Prøv så vidt muligt at undgå mellemlandinger når du flyver om natten med små børn. Det er stort set umuligt ikke at vække dem undervejs. Sørg generelt for at planlægge flyvningen rundt om barnets naturlige døgnrytme. F.eks. elsker vi at flyve under barnets typiske middagslur.

En stakåndet klapvogns-rally i Jerusalem

Hvis du læser artiklen inde på tv2.dk kan du læse om et hæsblæsende eventyr i Jerusalem, hvor vi tilsyneladende har okset os rundt i den gamle bydel for at se alle de vigtige seværdigheder. Noget med et stakåndet klapvogns-rally og triatlon-sved springende fra alle vores porer. Så slemt var det dog ikke. Men vi kan godt se at der skal males et billede, og at flere børnefamilier måske kan nikke genkendende til situationen.

Hvad der i virkeligheden skete var, at vi ankom til Jerusalem og blev noget overraskede over hvor kuperet byen var med en hel del stejle bakker. Nu kan vi typisk godt lide selv at gå rundt mellem seværdighederne, og vi havde nok ikke lige sat os ind i det kuperede terræn som dækkede størstedelen af byen. Så ja, her blev da skubbet lidt ekstra hårdt i klapvognen for at få den med op over bakkerne.

Så kom dagen hvor vi ønskede at besøge den gamle bydel, og vi kunne hurtigt erfare at bydelen var dækket af trapper stort set over hele byens areal. Vi fandt dog en rute igennem byen som var klapvognsvenlig stort set hele vejen, og vi har sidenhen erfaret at rigtig mange af disse gamle trappefyldte byer også altid har mindst én vej hvor man kan køre med klapvogn fra top til bund og modsat. Man skal jo huske på at man i byen også skal have fragtet f.eks. varer op og ned, og det sker altså sjældent via trapper. Dette var f.eks. også tilfældet for de trappefyldte byer Positano og Matera, begge beliggende i Italien. Så hvor der er vilje er der vej – man skal bare lige finde den. Og der er Google eller det lokale turistråd ofte en god hjælp.

Vi bruger det dog stadig som er erfaring til rygsækken, og undersøger altid om destinationen er fremkommelig med klapvogn inden at vi besøger den. F.eks. valgte vi at springe over et besøg til Venedig, da størstedelen af broerne har trapper – og jeg behøver vel ikke at fortælle at der er rigtig mange broer i Venedig. Men skriv gerne en kommentar på opslaget hvis du har været i byen med små børn i klapvogn, og fortæl os om oplevelsen.

Sulten baby uden shoppingmuligheder

Endnu en erfaring vi måtte lære os var da vi på en tur til Göteborg havde booket os et hotel hvor der ikke lige lå et supermarked rundt om hjørnet. Så da vi skulle ud på udflugt på vores første dag, endte vi med at bruge snart 30 minutter på at finde et supermarked, hvor vi endelig kunne købe ind med snacks til turen. Vel og mærket havde det været 30 kaotiske minutter, for Andrea på halvandet sad i klapvognen, og hun var sur og hun var sulten – og det skulle være NU! Efter denne episode har det til enhver tid været et kritisk punkt i vores dagsorden at få styr på snacks gerne dagen forinden, så vi altid er forberedte på det mindste.

Pølle-eksplosion i Brooklyn Bridge Park

To måneder senere var vi på en tur til New York, og efter en begivenhedsrig dag med sightseeing sluttede vi aftenen af ved Brooklyn Bridge Park for at nyde solnedgangen. Andrea havde i løbet af dagen haft lidt dårlig mave, og lad os bare sige at der var røget lidt bleer undervejs, og også hendes ene sæt rene skiftetøj var blevet taget i brug. Og bedst af alt da vi stod og nød solnedgangen kom der en rigtig pølle-bombe fra vores kære lille datter der nu havde pølle i alle retninger. Far blev hurtigt sendt afsted for at få købt lidt nyt tøj til den stakkels Andrea – og heldigvis har butikkerne længe åbent i New York – ellers havde vi været på den.

Jeg ved ikke hvad erfaringen kan være på ovenstående historie – for jeg synes jo at vi havde gjort vores bedste med en god stak bleer og et sæt skiftetøj. Men hvis ikke du allerede har dette med dig i pusletasken, så er det i hvert fald værd at pakke. Man ved aldrig hvornår der skulle komme en pølle-eksplosion.

Skrigende baby på 9/11 Memorial Museum

Vi synes lige at vi havde knækket koden, og at vi egentligt godt kunne bruge Andreas lur til lidt voksen-sightseeing. Så vi havde planlagt og skemalagt en tur på 9/11 Memorial Museum i New York under andreas lur. Nemt, troede vi. Og faktisk er dette stort set den eneste gang hvor vi måtte tro om igen – i hvert fald med museer. Men 10 minutter inde i museumsbesøget løber der pludselig en skrigende dreng og hele hans skoleklasse ind forbi os, og den høje larm vækker Andrea der kun lige er blevet lullet i søvn kort forinden. Og så så man ellers to forældre der febrilsk prøvede på at få hende til at sove igen – men uden held. Jeg tror muligvis at hun kunne mærke at vi stressede lidt, i hvert faldt hun i søvn igen kort tid efter at vi forlod museet. Og så var de penge desværre spildt og vi kunne i stedet “nøjes” med at gribe en sandwich i parken.

Nu vil jeg ikke sige at man ikke må tage på museumsbesøg med sine børn,og det er stadig vores bedste overbevisning at middagsluren er det helt perfekte tidspunkt. Men man kan virkelig aldrig planlægge om der kommer en skrigende unge og vækker dit barn eller andre uforudsigelige hændelser. Og hvis det utænkelige skulle ske er der ikke andet for end at sige pyt og at tilpasse sig situationen.

Skrigende børn og fancy restauranter er ikke et godt match

Det kan godt ske at du sidder derude med verdens mest velopdragne børn, og at dette ikke er et problem for dig og din familie. Men vi har ikke haft mange gode oplevelser med børn på fancy restauranter. Det har dog lykkedes et par gange, men vi har skruet gevaldigt ned for vores ambitioner, og forventer ikke at vi kan tage 2 små børn med ud på en fancy restaurant for at spise en tre retters menu startende fra kl 19, hvor at mor og far rent faktisk får lov til at nyde maden. Vi har faktisk skrevet et helt indlæg med gode tips til at spise ude med børn, og herfra kan i helt sikkert trække et par gode erfaringer.

 

Fortæl os gerne om jeres største fejl på rejsen, og om hvordan i har vendt det til noget positivt.

Skriv en kommentar