Vores første dag i New York

Vores første dag i New York var fyldt med gode aktiviteter og seværdigheder, som byen er kendt for. Det er skønt at være tilbage i byen, og det er skønt at være genforenet med Kris´s søster, der bor herovre og som fungerer som tourguide.

The High Line

Vi bor i Chealsea lige op mod the High Line, som er en “park” bygget langs en gammel togbane. Parken bliver primært brugt som en sti af byens lokale, der ønsker at komme frem til deres destination. The High Line har et ganske særligt udseende for en park. Den snor sig blandt bygningernes tage i en primært lige strækning, der dækker ca 14 blocks. Parken er hævet et godt stykke over jorden, og du finder græs og bænke langs den lange sti.

the high line New York

Flatiron Building

Efter noget lækker morgenmad gik vi en rask tur op til skyskraberen Flatiron Buiding, en bygning der særligt er kendt for dens specielle og spidse facon, der minder om et strygejern. Du finder den ikoniske Flatiron Building i krydset mellem Fifth Avenue og Broadway. Bygningen var færdigbyget i 1902, og var med sine 87 meter en af byens højeste bygninger.

image

World Trade Center og 9/11 Memorial

Turen gik nu ned til 9/11 Memorial og World Trade Center. På min sidste tur til New York tilbage i 2009 var planerne for det nye World Trade Center tårn endnu kun en skitse på tegnebrættet, så det var smukt at se den høje skyskraber tårne sig over byen. 9/11 Memorial består desuden af 2 store installationer med vand der størmmer ned langs siderne på installationens vægge. De 2 installationer er placeret hvor de to tårne stod før 9/11.

image

Battery Park

Når vi nu var ved den sydlige ende af Manhattan valgte vi at slentre ned til Battery Park, som er det sydligste punkt. Herfra var der en udsigt ud over vandet og Frihedsgudinden.

Frihedsgudinden New York

Chelsea Market

Vi var inde på Chelsea Market for at kigge os lidt omkring, og for at finde os en lille snack. Herinde finder man et stort udvalg af små hyggelige spisesteder og delikatesser, der serverer mad inden for alle tænkelige genrer. Vi fik os en godt nutella-snasket pandekage fra Suzette. Det var utrolig lækkert.

chelsea market New York

Union Square

En stor plads, hvorpå både lokale og turister tager hen for at slappe af mens de er på farten. Hvadend det er for at nyde sin medbrate frokost eller om det blot er for lidt hygge i eftermiddagssolen. Union Square finder du ved 14st og 4th ave.

union square new york

Times Square

Vi var inde på Times Square for at se mere omkring mulighederne for at se en musical. Men Times Square er naturligvis også kendt for sine mange store billboards der pryder bybilledet. Og dette betyder at pladsen vrimler med turister i løbet af dagen, og det var en kamp at komme frem til billetboderne. Vi valgte at afvente med at bestille billetterne.

image

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Eeyorenyk
    21. maj 2015 at 7:50 pm

    Åååh, jeg skal til New York til August og jeg savler jo næsten ud over tastaturet lige nu. Glæder mig SÅ meget til at opleve byen for første gang, så der bliver suget indtryk og tips til mig i stride strømme. :D

    • Reply
      Rebecca
      1. august 2015 at 1:20 pm

      Rigtig god tur til New York – jeg håber at du fik nogle tips du kunne bruge :-)

    Skriv en kommentar