Valg af barnevogn / klapvogn på rejsen

Dette er egentligt et gammelt indlæg, som vi har valgt at omskrive og opdatere, da vi har fået en del nye erfaringer gennem det sidste år mht. valg af klapvogn / barnevogn på rejsen, som vi gerne vil dele. Vi har ofte fået spørgsmål på hvilket udstyr vi bruger til vores børn på rejsen, og vi vil derfor starte ud med at gennemgå vores valg af udstyr når det kommer til barnevogn og klapvogn. Vi har hele 3 forskellige vogne, og de har haft nogle vidt forskellige funktioner på vores rejser. Mindre kunne nok også have gjort det, men vi har set det som en stor fordel af vi har haft mulighed for at vælge den helt rette vogn til rejsen eller udflugten.

Gb Pockit – klapvogn i miniformat

Den første vi vil snakke om er paraply klapvognen GB Pockit Gold, som er kåret til at være klapvognen med verdens mindste fold. Den kan sammenfoldes til at fylde næsten ingenting, og den er derfor utroligt praktisk at have med på rejsen. Alt i alt fylder den 30 x 18 x 35 cm når den er sammenfoldet, og den vejer kun 4,3 kg. Så det er ikke meget! Herudover er den virkelig nem at slå op og ned – vi har tidligere uploadet en video af den på Youtube. Så denne er virkelig ideel til flyrejsen, hvor den snildt kan medbringes som håndbagage.

Vi har selv haft vores GB Pockit med på en del flyrejse, og den har i den grad bevist hvor god og praktisk den er til formålet. Ja faktisk har den vist sig at være uundværlig! Vi anvender altid denne klapvogn på selve flyrejsen, mens at den store klapvogn bliver chekket ind med den anden bagage. Og den har altid vist sig at være guld værd i lufthavnen når de små ben begynder at blive trætte. Egentlig har vi altid gjort alt for at Andrea kan løbe rundt og lege og at hun kan få brændt det sidste krudt af inden at man sætter sig ind i flyet. Men somme tider kan det også være rart at have styr på sin lille krudtugle (når f.eks. man skal gå mod gaten, eller blot hvis hun viser tegn på at være træt).

Klapvognen er endda så lille at man kan køre den i midtergangen inde i flyet, og man kan dermed fragte barnet i vognen helt frem til sædet (hvilket er yderst praktisk med sovende børn!). Og når man er færdig med vognen slår man den bare sammen og lægger den op i opbevaringsrummet hvor der er rigeligt med plads til den.

Læs meget mere om vognen i vores anmeldelse >

gb_pockit

Klapvogn City Mini Zip

Vi har også valgt en City Mini Zip klapvogn, som er en klapvogn med 4 drejelige hjul, som gør den utroligt nem at håndtere. Den kan klappes sammen med nogle få lette bevægelser. Ja faktisk er den så nem at en af vores guider i Dubai lige ville vise at han selv kunne slå den op efter at have set os gøre det nogle få gange. City Mini Zip klapvognen fylder ikke alverden, så den kan nemt medbringes på rejsen som ekstra bagage.

Fordelen ved at bruge vores City Mini Zip er, at den er mere robust end f.eks. vores GB Pockit vogn, og der er mulighed for at sænke barnet op og ned med ryglænet samt fodstøtten. Dette er en kæmpe fordel når man har trætte børn der trænger til en lur. Vi er også ret glade for at klapvognen har så stor en skygge, som kan dække det meste af barnet fra den bagende sol, mens benene dog stritter lidt ud

Ulempen er dog, at den skal checkes ind i lufthavnen, hvilket betyder at du må give afkald på bekvemmeligheden for en stund. Og ja, der findes låneklapvogne i lufthavnene, men det er bare ikke alle lufthavne der stiller dem til rådighed, eller hvor de er synlige. På vores mellemlanding i Istanbul fik vi stillet en lånevogn til rådighed. Så heldige var vi dog ikke på vejen hjem – her var der pludselig ingen klapvogne til rådighed. Vi fløj midt om natten, og Andrea var ikke synderligt fornøjet over flyskift og mangel på base i form af en god klapvogn. Men vores City Mini Zip er en rigtig god vogn med god komfort, og vi bruger den en del herhjemme i Danmark.

IMG_0863

Barnevogn fra Stork

Vi forelskede os straks i Stork barnevognens minimalistiske design og dens funktioner, men vi valgte også barnevognen af praktiske årsager, da vi var nød til at vælge en vogn der kunne være bag i vores lille bil. Og her var Stork den eneste vogn der kunne klare testen, hvilket var heldigt da Stork Barnevognen også klart var vores favorit blandt de modeller vi fik fremvist i butikkerne.

Vi er glade for vores Barnevogn, som er utroligt nem at pakke op og ned, og man lærer hurtigt teknikken til at få den skilt fuldstændigt ad, hvilket er nødvendigt for at kunne få den ned i vores Polo. Vi har valgt at købe vognen med gråt betræk og sort stel, for at få en klassisk og tidløs vogn, som også kan passe til senere brug.

Barnevognen bliver hyppigt brugt herhjemme i Danmark, men den bliver hurtigt besværlig at fragte med når vi skal langt. Vi tager den gerne med på bilferie eller på mindre udflugter, og særligt når vi ved at Andrea vil have brug for at sove eller for at kunne sidde op i sin sele og have det fulde overblik.

Flensborg

Så hvad har vi med på rejsen?

Vi har aldrig haft barnevognen med ud at flyve. Den er kun blevet brugt på køreture og udflugter i Danmark, og særligt de første seks måneder hvor barnet ikke må sidde i en klapvogn. Herefter er barnevognen ofte blevet erstattet af vores  City Mini Zip klapvogn. På flyveturen medbringer vi altid både City Mini Zip (på destinationen) og GB Pockit (til flyveturen).

 

Hvad medbringer i på flyveturen og på bilferien?

SPONSORERET: Opdagelse.dk er blevet tilbudt at teste GB Pockit klapvognen, men alle meninger er vores egne

Save

Save

Save

Save

Written By
More from Rebecca Line

Gode aktiviteter i London i Julen

Hvis du besøger London i julen er det næsten umuligt ikke at...
Read More

Skriv en kommentar