Overnatning Tyrkiet

Værelset hos Pegasos World

Jeg har tidligere lavet en lille anmeldelse af resortet Pegasos World, men heri nævnte jeg ikke værelset vi boede på. Dette resort er beliggende i Side i Tyrkiet og har middelhavets største pool på hele 10.000 m2, så der er vel ingen tvivl om, at man kommer til denne destination for at slappe af. Vi havde bestilt et værelse til 2 personer og havde pr mand sluppet af med 5000 kr for fly og hotel med all inclusive.

tyrkiet4

Indretning af værelset

Vi blev lidt overraskede over at vores værelse havde hele 4 sovepladser. Vi havde jo kun bestilt til 2. Vi brugte det ekstra rum til opbevaring af bagage, så det var meget rart at have. Værelset var stort og rummeligt med en altan, aircondition, minibar og et lille tv. Badeværelset har en fin størrelse og med de nødvendige faciliteter.

Interior og stil

Nu er det efterhånden uhyre sjældent at man finder et hotelværelse med en smuk indretning, og jeg vil bestemt ikke sige at dette værelse på Pegasos World oser af at være moderne. Til gengæld er det fuldstændigt som man havde forventet – traditionelt med grimme mønstre. Som en fagskadet grafiker er jeg nød til at sige at jeg fik lidt for meget af dette knap så flatterende mønster.

Rengøring

Rigtig god service med rengøringen. De kom forbi hver morgen, og alt skinnede på ny. Flere gange havde personalet taget en af mine kjoler som jeg havde smidt fra mig og lagt den fint midt på sengen i en fin vifte som pynt. Det var utroligt sødt og bragte et smil frem på min læbe. Men også lidt underligt at der er folk der røre ved ens ting.

tyrkiet2

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar