London Overnatning

Tune Hotel, billigt hotel i London

På vores seneste besøg i London, tilbragte vi 4 nætter på Tune Hotels nær Liverpool Street Station. Vi valgte hotellet for dets gode centrale placering og den attraktive pris.

IMG_7737

Beliggenhed
Der ligger flere Tune Hotels verden over, og hele 4 stk i London. Vi boede på Tune Hotel – Liverpool Street, kun 500 meter fra undergrunden, og lige klods op ad Spitalfields Market, hvor vi tilbragte flere hyggelige timer. Ønsker du en tur ud forbi Tower of London og Tower Bridge er dette kun en 5 minutters gåtur væk.

Budgetvenlig pris og faciliteter
Tune Hotels er en ganske billig hotelkæde i forhold til så mange andre priser i London. Konceptet ved denne hotelkæde er, at grundprisen generelt er lavere, og at man som betalende kunde kan tilføje ekstra faciliteter efter ønske. F.eks. kan du tilkøbe ekstra rengøring, flere håndklæder, tv på værelset, Wi-fi, føntørrer og meget mere.

Vores vurdering af hotellet
Hotelværelset var småt, og man åbnede nærmest døren og faldt hen over sengen, men der var dog eget toilet og bad og plads til en kuffert. Hvis du har brug for ekstra faciliteter kunne dette tilkøbes, så det er op til en selv hvor meget rengøring man ønsker at have og om man skal have Wi-fi og tv. Værelset var pænt indrettet i moderne stil, og sengen var behagelig at sove i – og hvor meget tid tilbringer man nu lige på hotellet når man i London. Hotellet kan helt sikkert anbefales til de der gerne vil på storbyferie på budget.

IMG_7732

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar