Træklatring i Middelfart

Jeg er normalt ikke fan af højder, så det kom lidt for et chok for mig, at jeg pludselig sad oppe i toppen af trækronerne et sted i Middelfart. Vi havde nemlig sagt ja til at prøve træklatring, hvor Kris og jeg skulle bestå den ultimative tillidstest – nemlig at bære hinandens vægt ved hjælp et torv, som var fastmonteret til træets top. Herved kunne vi kravle rundt oppe i trætoppen med sikkerheden i top.

middelfart_traeklatning

Fokus på sikkerhed

Med på sidelinjen havde vi en dygtig instruktør, der fastspændte os i en sikkerhedssele og udstyrede os med hjelme. Han fik hurtigt instrueret os til hvordan vi skulle klatre i træerne, og hvordan sikkerhedsudstyret fungerede. Vi fik forklaret hvordan vi skulle hjælpe hinanden med at holde fast i rebet mens den anden klatrede osv. Så vi følte os hele tiden i trygge hænder.

Højdeskrækken blev testet

Hvis i er faste læsere her på bloggen kan i efterhånden ikke være i tvivl om at jeg lider af højdeskræk. Alligevel kastede vi os ud i at skulle klatre op i trætoppene. Vi vil nemlig ikke lade os begrænse af vores frygt, og vi ser det blot som en udfordring der skal accepteres. Og faktisk mærkede jeg slet ikke til min skræk oppe fra træerne

middelfart_traeklatning

At famle i blinde

Det er mange år siden at jeg sidst har klatret i træer, og faktisk var dette kun i et begrænset omfang i min barndom. Så det var en kæmpe udfordring at skulle kaste sig ud i det.

Den kære instruktør gav os yderligere en udfordring – nemlig at tage turen op i trætoppen én gang til – men denne gang med blind for øjnene. Og jeg takkede ja til udfordringen. Det var en helt anden fornemmelse at skulle klatre i det blinde, men ikke desto mindre nåede jeg toppen og fandt ringklokken.

Blå mærker overalt

Efter endt klatring var vi godt brugte i kroppen. Først og fremmest havde vi selv klatret op og ned et par gange, men vi havde også været behjælpelige med at holde rebet for den anden, når vedkommende var oppe at klatre. Så det krævede lidt fokus og teknik. Og det kunne vi rigtigt mærke efterfølgende. Senere på dagen dukkede der også utallige blå mærker op på mine ben, som jeg havde fået ved at støtte mine ben på diverse grene. Mine ben var derfor fyldt med blå mærker, og det så herrens ud. Men sjovt det var det!

 

Save

Save

Save

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar