Start en blog

Tips til at skrive gode blogindlæg

Jeg brænder meget for at blogge, og har nu gjort det i mange år. Derfor vil jeg gerne dele lidt ud af nogen gode tips til at skrive blogindlæg. Det kan ske at du selv skriver rejseblog, eller ønsker at opstarte en – så læs med her. Her er 5 tips tips til at skrive gode blogindlæg.

blogging

Vær oprigtig

Først og fremmest synes jeg at det er vigtigt, at man er oprigtig i de ting man skriver. Lad din egen mening træde igennem i dine blog posts, og anbefal kun ting du helt oprigtigt mener bør anbefales. Vær personlig, men hold dog dit privatliv adskilt fra bloggen. Dine læsere vil kunne mærke det personlige præg, og de vil have større trang til at følge dig.

Pas på med for skarpe holdninger

Det er naturligvis dín blog, og her kan du skrive hvad du vil. Et godt råd vil dog være at holde sig fra emner, hvor der vil blive ytret skarpe holdninger. Det kunne være om emner som politik og religion. Undgå også at skrive noget stødende om privatpersoner eller om en gruppe af personer. Dette kan skræmme dine læsere eller måske gøre dem vrede.

Skriv som du taler

Somme tider kan blogindlæg blive meget upersonlige. Det kan være fordi, at der bliver lagt alt for meget tanke i ordene. Lad ordene strømme ud, og skriv dem som du normalt ville have fortalt dem til en god ven. Det kan være mere vanskeligt end det lyder. Husk også, at jo mere du skriver des bedre vil du blive til at skrive tekster. Så bliv ved med at skrive.

Husk billeder

Billeder siger mere end 1000 ord – eller det gør om ikke andet at dine blogindlæg bliver mere indbydende og mere letlæselige. Vælg nogle billeder der harmonerer med teksten, og gerne billeder der viser og fortæller den samme historie, som du har beskrevet i din tekst. Dine billeder vil gøre dine blogindlæg mere effektive.

Korrekturlæsning

Som udgangspunkt kan alle kan skrive blog uanset hvordan de skriver. Realiteten er dog, at mange læsere falder fra, hvis der er for mange stavefejl. Om ikke andet skal indholdet virkelig kunne give en værdi for læseren for at kunne opveje dette. Det er derfor vigtigt at man korrekturlæser sine indlæg inden at man poster dem. Det er tidskrævende, og er ofte en ting der bliver glemt, men tænk hvis du mister potentielle følgere på netop dette.

HAR DU FLERE GODE TIPS TIL AT SKRIVE BLOGINDLÆG?

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Kristian Mølgaard
    27. februar 2016 at 4:59 am

    Godt indlæg med gode pointer. Særligt er jeg meget enig i det sidste punkt omkring korrekturlæsning. Personligt ser jeg desværre tit og ofte mange fejlbehæftede blogindlæg, som rummer et væld af grammatiske fejl og stavefejl. Det er vigtigt at lave ordentlig korrekturlæsning, inden man lægger et blogindlæg online!

  • Skriv en kommentar