Ting vi hader ved at rejse

Vi elsker at rejse for de gode oplevelser og øjeblikke sammen med dem vi holder af. Men ikke alt ved turen er det rene idyl. For undervejs på turen kommer vi til øjeblikke som de fleste af os hader. Læs med her og se om du kan nikke genkendene til nogen af nedenstående scenarier.

kuffert

At pakke

Vi hader at pakke. Uanset om du pakker til en kort udflugt eller et længerevarende ophold er pakning en af de ting der bør organiseres og planlægges forud for rejsen. Det kan være tidskrævende, og en smule angstfremkaldende. Jeg har ofte gået i panik over at jeg ved at jeg har glemt én ting men ikke kan komme i tanke om hvilken. Frygteligt.

Flyforsinkelser

Dagen er kommet og vi skynder os ud mod lufthavnen for at nå vores fly, men da vi ankommer er flyet forsinket. Skønt. Nu skal tiden i lufthavnen rigtig trækkes i langdrag, og dyre butikker og cafeture er i vente for at trække tiden ud.

Jetlag

Når vi rejser langt sker det ofte at man bliver offer for jetlag. Med jetlag kommer man ud af sin daglige rytme hvad angår søvn, og kroppen kan virke dvask og uoplagt. Med jetlag tager det ofte flere dage om at komme ind i sine vante rutiner igen.

Mangel på Wi-fi

Som rejseblogger er en god netværksforbindelse et stort must for at kunne liveblogge fra destinationen. Men selv for en almindelig rejsende kan det være nødvendigt at have adgang til sociale medier, sin mail eller andet. Så er der selvfølgelig nogen der fravælger Wi-fi bevidst for ikke at være på nettet på deres ferie – på denne måde for man koblet endnu mere af.

Turister

Når man selv er turist er det somme tider nærmest umuligt at undgå andre turister. Men at være omgivet af andre turister 24/7 kan hurtigt blive crowded. Brug derfor noget tid på at udforske din destination på områder hvor færre turister tager hen. Spørg de lokale eller gå på eventyr på egen hånd.

At løbe tør for penge

Det kan være dyrt at være på ferie. Der er pludselig ekstra udgifter til transport, overnatning, restaurantbesøg og forlystelser. Hvis ikke du har lagt dig et budget og holder dig til det, kan du derfor nemt risikere at løbe tør for penge på rejsen. Der er ikke noget værre end at skulle sparre på oplevelserne pga. økonomien, så sørg endelig for at budgettet ser fornuftigt ud når du tager hjemmefra.

Hjemrejsen

Nogen ser frem til at skulle hjem til de vante omgivelser. Men jeg er altid så ærgerlig når slutningen af rejsen nærmer sig. Jeg elsker at være på farten og at få nye spændende oplevelser.

At pakke ud

Det værste ved at komme hjem fra en rejse er næsten, at man skal sætte tid af til at pakke ud og ordne sit tøjvask. Efter en lang flyvetur eller flere timer i offentlig transport har man allermest brug for bare at slappe af og nyde stilheden inden hverdagen for alvor går i gang. Og så er der lige den uundgåelige store bunke af vasketøj der skal ordnes.

HVAD HADER DU VED AT REJSE?

Written By
More from Rebecca Line

Holmens Camping: Sejltur på Gudenåen

Sidste sommer inviterede mine forældre mig med på en lille seljtur op...
Read More

Skriv en kommentar