Barcelona Storbyferie

10 ting du skal vide før du besøger Barcelona

Det er altid rart at være forberedt på hvad der venter én på rejsen, og det kan være en stor hjælp til planlægningen. Somme tider får vi en aha-oplevelse, hvor vi ville ønske at vi havde vidst det på forhånd, så her er lidt brugbare tips til hvad du bør vide inden du besøger Barcelona.

Barcelona 381

1. Søndage er ikke til shopping

Om søndagen har en stor del af butikkerne lukket i Barcelona, på trods af at det er en stor turistby. Der vil naturligvis stadig være få steder der har åbent, såsom souvenirshops. Så hvis du har planlagt en weekendtur til Barcelona og du ønsker at shoppe, så bør du klare shopping om lørdagen og sightseeing om søndagen.


2. Der holdes siesta

Vær opmærksom på at der mange steder afholdes siesta. Dette betyder at butikker og spisesteder kan lukke ned henover eftermiddagstimerne. Dog er der som regel også altid nogen holder åbent. Som hovedregel kan man regne med at de små butikker holder siesta, og at større konceptbutikker samt shoppingcentre holder åbent. Men vær indstillet på at indfinde dig efter deres daglige rytme.


3. Mange lommetyve

Der er utroligt mange lommetyve i Barcelona, men dette skal naturligvis ikke skræmme dig fra at få en god oplevelse i storbyen. Sørg i stedet for at holde godt øje med din taske, og hold gerne en hånd over den, således at den bliver sværere at tilgå. Vær også opmærksom på eventuelle tricks såsom folk der “går ind i dig” eller “spilder noget på dig” eller folk der “spørger dig om vej”. Selvfølgelig skal man ikke rende rundt og blive fuldstændigt paranoid og mistænke alle forbipasserende. Men sørg særligt for at holde vagt når du er på steder med mange turister. Læs mere om hvordan man undgår lommetyve >>

Stealing

4. Slip af med turisterne

Du finder flest turister ned langs ramblaen, i det gotiske kvarter samt i El born. Du er naturligvis selv afsted som en turist, og vil formentlig gerne selv opleve de lokale seværdigheder som Barcelona byder på – og det skal der selvfølgelig være plads til. Men husk også at gribe chancen og at komme væk fra de turistede gader. Herved oplever du et mere autentisk Barcelona.


5. Tomme restauranter

I Barcelona, og i Spanien generelt, har de lidt andre spisevaner end herhjemme i Danmark. De spiser som oftest senere – typisk mellem kl 21 og 23. Dette medvirker også til at restauranterne virker tomme, og at de måske endda har lukket frem til at de lokale begynde at tilstrømme.


6. Du bliver muligvis skuffet over Ramblaen

Ramblaen er en af de mest kendte gader i verden, og gaden er derfor fuld af liv. Jeg selv har kun besøgt Barcelona off season, og har derfor endnu ikke været vidne til en fuldstændigt overfyldt Rambla, men i højsæsonen skulle det efter sigende være helt sort af mennesker. På Ramblaen finder du talentfulde gadekunstnere, boder med alt fra blomster til levende dyr, samt masser af spisesteder (dog primært fastfood). Priserne på maden ved Ramblaen er skruet helt i top og kvalieten er bestemt ikke derefter. Herudover skal du være meget opmærksom på lommetyve når du går ned langs Ramblaen.

Barcelona 340

7. Undgå den lange kø til Sagrada Familia

Køen til at købe billetter til Sagrada Familia kan være umådeligt lang. Ja faktisk kan du risikere at skulle vente i køen i flere timer. Et godt råd er, at købe billetten hjemmefra, og derved springe køen over. Du kan købe billetten her.


8. Besøg Barcelona i lavsæsonen

Det er værd at overveje at besøge Barcelona i lavsæsonen. Jeg har selv gjort det 2 gange, og det har været helt ideelt. Vejret er mildere, og du slipper for en stor del af turisterne. Herved har du mere plads at boltre dig på når du besøger de lokale seværdigheder. Efter min mening er det bedst at besøge Barcelona i april eller oktober.


9. Drikkepenge

Det er ikke forventet at man får drikkepenge på restauranterne i Barcelona. Du giver dermed kun drikkepenge hvis du har lyst til det, og hvis du har fået en ekstra god service. Det gælder selvfølgelig også både ved taxakørsel og på guidede ture.


10. Hvor skal man bo?

Det er naturligvis oplagt at bo centralt i Barcelona. Herved kan man gå rundt til langt det meste og spare lidt på omkostningerne til transporten. Til gengæld bliver hotellet tilsvarende dyrere når du bor centralt. Et godt råd kan være at bo et stykke uden for byen nær en metrostation. Vi har begge gange boet nær den grønne linje “Zona Universitaria”, som efter vores mening førte os til størstedelen af attraktionerne uden skift.

Barcelona 282

Har du flere gode tips man skal vide før man besøger Barcelona?

Save

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Lotte / Been there did this
    11. juli 2016 at 9:55 am

    Tak for de gode tips.
    Jeg vil gerne tilføje, at er man et madøre, så er Barcelona en rejse værd. Her er mange tidligere El Buli kokke, men det kan være svært at få bord hos dem, så det kan være en god idé at bestille bord hjemmefra.

    Vi lykkedes dog med at spise hos to, uden at være ude i god tid. Håber det er ok, jeg har linket til mit indlæg om dem.
    http://beentheredidthis.com/3-%c2%bd-gode-restauranter-barcelona/

  • Skriv en kommentar