Dubai

Stor, Større, Dubai

Vi skal ikke mange år tilbage, før en tur til Dubai, var utænkeligt for den almindelige dansker. Men ikke desto mindre er ørkenstaten blevet en destination for turister, såvel som personer der ønsker, at immigrere til sol og sommer. Dubai er kommet for at blive. Pengetanken er tilsyneladende bundløs, og nye byggerier tordner op hurtigere end du kan sige Burj Khalifa. Og hvad er Burj Khalifa tænker du så? Jo, det er såmænd bare verdens højeste bygning der rager 828 meter op i luften. Hvilket syn, og hvilket byggeri. Det er simpelthen imponerende. Og vil man gerne op og nyde udsigten – så book din billet samme dag du booker fly. Der er som regel fuldt booket langt frem i tiden.

Burj Khalifa vanishing in blue sky in Dubai, UAE.

Verdens største indkøbscenter

Men Dubai har meget mere at byde på, så selvom dit hotel ganske sikkert er så lækkert, du næsten ikke har lyst til at forlade det, så det altså bare med at komme afsted. En dag kan hurtigt bruges i Dubai Mall, verdens største indkøbscenter. Skulle du nå forbi alle 1200 butikker inden dagen er omme, finder du også et kæmpemæssigt hajakvarium, et kæmpemæssigt vandfald, samt en skøjtebane. Trænger du til frisk luft, så det bare med at træde udenfor og nyde udsigten til Burj Khalifa.

Verdens eneste 7 stjernede hotel

Af andre fantastiske bygninger kan nævnes “Sejlet” – verdens eneste 7-stjernede hotel hvor et værelse koster op til $25000 – om dagen! Men så kan du til gengæld også bruge hotellets landingsplads når du ankommer i din helikopter.

Ørkenture

Det er også anbefalelsesværdigt at tage en tur i ørkenen. Der bliver arrangeret masser af ture, de fleste med mulighed for at se solnedgangen ude i ørkenen. Det er utrolig flot og fredeligt – langt væk fra byggegalskaben i Dubai centrum.

dubai_ørken

Tag til Dubai

Dubai kan godt virke som lidt et prestige projekt, og er det vel egentlig også. Men Dubai byder på alt hvad en uges ferie skal byde på. Vejret er perfekt, hotellerne er fantastiske, der er ørkenture, der kan shoppes. Der serveres god mad, og priserne er nogenlunde som herhjemme. Dog er taxaer ekstremt billige. Tag altid taxa uanset hvor du skal hen. Det er simpelthen ikke værd at bruge tid på andet.

Husk på at i Dubai hersker der Sharialov. Dette er ikke noget man mærker til, hvis man bare bruger sin sunde fornuft og respekterer landet. Alkohol er forbudt i offentlige rum, men serveres flittigt på hoteller, barer og restauranter.

 

 

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar