Stor fødselsdags konkurrence: Bloggen fylder 5 år

Det er helt utroligt at vi i dag kan sige, at vi har været i gang med denne rejseblog i 5 år! Og faktisk kom det lidt bag på mig da jeg pludselig så det i kalenderen – 5 år! (Og jeg skal nok lige tage jer med på en tur ned af memory lane i et senere indlæg). Man forstår jo slet ikke hvor tiden er fløjet hen, og det har været 5 år med en masse gode oplevelser! Og det skal naturligvis fejres med alle jer der har fulgt med her på bloggen og vores sociale medier.

Stor konkurrence på Instagram

I forbindelse med vores fødselsdag har vi derfor arrangeret ikke bare én men to fede konkurrencer på vores instagram. Den første konkurrence er startet allerede i dag og løber frem til den 8. marts, og den næste konkurrence starter den 9. marts og løber ligeledes en uge frem. Den første konkurrence har fokus på oplevelser i Danmark, og den næste er målrettet børnefamilier. Den første konkurrence er derfor allerede skudt i gang, og vi har præmier fra @noerkofoed@bonesrestauranter@plusbog.dk@bentzenberg.dk@mobilcoversdk og @nordiskfilm til en samlet værdi på mere end 3519kr. I kan finde den inde på vores instagram profil @opdagelse.dk – DELTAG HER >

5 år med store forandringer

Der er sket meget for os, og for bloggen gennem de seneste 5 år – og det har været noget af en personlig rejse med mange store milepæle. Vi startede bloggen Opdagelse.dk tilbage i marts 2014, efter at være hjemvendt fra Australien. Faktisk bloggede vi også allerede mens vi var på farten i Australien, men dengang var det rent og skær for at fortælle om vores seneste oplevelser til vores familie. Men da først det første blogindlæg på Opdagelse.dk var skrevet var der ingen vej tilbage.

I 2015 blev vi forældre for første gang, til vores skønne datter Andrea, hvilket ændrede alt! Vi var ikke længere bare et par på rejsen, men havde også et barn at forholde os til, og vi er i dag mange nye oplevelser og erfaringer rigere. I 2017 kom Wilfred også til verden – en lille nysgerrig og livsglad dreng, som har taget os med storm. Og der er vel ikke noget at sige til at det ikke kun var vores rejstestil der forandrede sig, men også vores rejseblog, og i dag skriver derfor vores blog med fokus på “at rejse med børn”.

Endnu en stor forandring på bloggen har været vores flytning til Italien. Tilbage i september flyttede vi nemlig hele familien til Salerno i Syditalien, hvor vi nu har boet det sidste halve år. Det har været en fantastisk oplevelse indtil nu, og nu er sommeren og en masse nye oplevelser i vente. Gennem de sidste 5 år har vi været inviteret ud på utallige rejser og presseture, og oplevet lande og kulturer vi kun havde drømt om, men noget siger mig at rejsen kun lige er begyndt! Og det vigtigste af alt har nu nok været at kunne dele alle disse oplevelser med vores børn.

Skriv en kommentar