Sparetips Transport

Spar penge på flybilletten

Start ud med at finde det generelle prisniveau for hvad billetten koster til den ønskede destination. Kun herved ved du når du finder et godt tilbud. Søg gerne rundt på flere søgemaskiner da resultatet kan variere, og husk at tilmelde dig en prisagent, så du kan holde øje med udviklingen på prisen til det ønskede rejsemål.

fly_lufthavn_lander2

Hvornår skal man booke flybilletten?

Dette er et af de helt store spørgsmål, som kan være svært at gøre sig klog på. Men som standard skal man være klar over at billetterne prissættes efter udbud og efterspørgsel. Det vil derfor typisk være en del billigere des tidligere du er ude frem for når du bestiller en spontan tur få uger forinden. Skal du booke billetter til en destination i Europa er tommelfingerreglen at man skal booke 4-7 uger forinden afgang, hvorimod man skal være langt tidligere ude på oversøiske ture.

Hvis du har is i maven kan du også vente helt til sidste øjeblik, hvor nogle flyselskaber nedsætter priserne for at komme af med de sidste restpladser. Dog kan man aldrig være sikker på om det sker for netop den ønskede destination. Hvis du derfor ønsker at booke en spontan tur, kan det være en god ide at være fleksibel på ønsket destination.

Hold øje med nye ruter, da disse ofte står til en langt billigere pris. Her kan det være en god ide at være tilmeldt diverse nyhedsbreve hos flyselskaberne eller på deres facebook for at få informationen herom.

Hvornår skal man rejse?

Undgå populære dage såsom weekender. Disse dage er mere eftertragtede og prisen er dermed også derefter. Det er derfor en rigtig god at være fleksibel med afrejse og hjemrejse. Find evt en rejsesøgemaskine hvor du lave en fleksibel søgning. Et andet godt tip er også at rejse uden for højsæsonen. Dette tidspunkt varierer for destination til destination

Hvor skal man rejse hen?

Du kan ofte være heldig og finde en god pris hvis du vælger en populær destination. Herved er der langt flere flyselskaber der skal konkurrere om at få dig booket på deres fly. Omvendt kan du også være heldig at finde billige billetter til destinationer som er forholdsvist ukendte.

Hvad koster billetten egentlig?

Det er nemt at blive lokket af de lave priser hos lavprisselskaberne, men hvad koster det egentligt? Husk at den billigste pris ikke altid er den billigste. Flere flyselskaber har flere skjulte gebyrer hvor du skal betale for at medbringe din bagage, for mad ombord på flyet, for afbestillingsforsikring eller noget helt fjerde.

Flere gode tips:

  • Prøv at søge på 2 enkelt billetter i stedet for tur- retur. Somme tider er der penge at spare.
  • Slet dine cookies: rejseselskaber og søgemaskiner bruger informationen fra dine cookies til at vide hvilke rejser du er interesseret i, og priserne justeres derfor derefter. Sørg for at slette dine cookies eller hav din computer i inkognito mode.
  • Overvej om du kan vælge en anden lufthavn til afrejse og hjemrejse. Ofte kan man spare en del penge på at være fleksibel. Det behøver endda ikke kun at være i Danmark. Måske finder du de billige flybilleter syd for grænsen. Det samme kan du vælge at gøre ved destinations lufthavnen.

Husk dine bonuspoints

Det kan godt betale sig at begynde at optjene bonuspoints på rejsen. Ved nogle flyselskaber kan du f.eks. optjene til en tur til London efter blot en enkelt tur- retur oversøisk. Så husk endelig at holde øje med dette.

Save

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar