Australien Økonomi Sydney

Spar penge på attraktioner i Australien med Merlin Annual Pass

Hvis du har planer om at rejse Australien rundt er der penge at spare på attraktionerne. For et godt tip hvis du besøger Sydney og Australien er at købe et Merlin Annual Pass. Det er et kort der gælder til 9 attraktioner i Australien og 2 på New Zealand. De 5 af dem er beliggende i Sydney. Det koster $40 for indgang ved flere af attraktionerne, og det kan hurtigt blive en dyr affære.

annualpassmerlin

Hvordan får man et Annual Merlin Pass?

Kris og jeg købte begge et Merlin Annual Pass, som er i form af et plastikkort ligesom et dankort. Vi købte kortet til $80 på deres hjemmeside (Det er en smule billigere online, men man kan også bestille det direkte ved disken). Herefter gik vi ned til Sea Lifes souvenirshop i Sydney, hvor man får udleveret sit kort. Der bliver taget et billede af dig, som kommer på kortet, og det tager ca 5 minutter at få det printet alt efter hvor mange mennesker der står i kø.

Hvor meget kan man spare?

Så gælder det bare om at komme i gang med at bruge kortet, og allerede efter få attraktioner har man skrabet pengene hjem igen. Vi besøgte alle  attraktionerne i Sydney flere gange, og fik stort set besøgt alle rundt i Australien, da de lå på vores rute. Jeg har regnet lidt på det, og hvis vi skulle have betalt alle disse indgange til attraktioner selv, skulle vi have været af med $475 pr mand. Så vi har altså sparet knap $400 pr mand. Mindre kan selvfølgelig også gøre det, og du sparer allerede penge ved at have besøgt 3 seværdigheder.

Hvilke attraktioner er inkluderet?

Af attraktioner man kan besøge er der flere akvarier med smukke koralrev og hajer, voksmuseum, en zoologisk have med australske dyr, nogle tree top walks og en tur op Sydneys højeste bygning med en fantastisk udsigt osv. Her er en liste over seværdighederne i Australien:

  • Sea Life Aquarium (Sydney, Melbourne og Mooloolaba)
  • Manly Sealife Sanctuary
  • The Sydney Tower
  • Wildlife Sydney Zoo
  • Madame Tussauds
  • Fly Treetop Adventure (Illawarra og Otway)

Spring køen over

Så der er lidt godt og blandet. Endnu en god fordel ved at have et Merlin Annual Pass er, at man stort set kan springe køen over og gå direkte hen og scanne sit kort ved indgangen. Du sparer altså både tid og penge.

Endnu et tip til at spare penge

Hvis du er studerende og har et studiekort så tag at bruge det ved indgangen! Der er gode rabatter at hente stort set hver eneste gang. Flere steder kræver de dog at du er studerende i Australien, men langt de fleste gange gik den. Jeg har sparet rigtig meget rundt i Australien på denne måde.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar