Smukke stole ved Trapholt

Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at besøge Trapholt i Kolding, som er et moderne kunstmuseum i smukke rammer. Særligt elsker jeg deres udstilling med stole, og har været inde og se den hele 4 gange over de forgangne år. Man kan åbenbart ikke blive træt af at kigge på dem. Nu skal jeg naturligvis huske at sige, og jeg har en naturlig kærlighed for alt hvad der har med design at gøre grundet mit fag. Jeg er derfor helt forelsket i de gode gamle klasikkere, som udstilles på Trapholt.

trapholt_2

Danske stole ved Trapholt

Museet har en imponerende samling på over 500 stole, og indeholder flere af de vigtigste stole inden for dansk møbeldesign gennem de sidste 100 år. Samlingen skildrer derved udviklingen indenfor møbeldesign. Her står blandt andet stole af kunstnere som Børge Mogensen, Hans Wegner, Finn Juhl, Poul Kjærholm, Arne Jacobsen og Verner Panton. Men der er også en generation af yngre møbeldesignere som Nanna Ditzel, Niels Gammelgaard, Niels Jørgen Haugesen, Bernt Pedersen og Torben Skov.

Arne Jacobsens sommerhus

En anden permanent udstilling er Arne Jacobsens sommerhus, som står til skue ude bagved museet. Her kan du komme på en gratis guidet tour (så snart du ellers har betalt for indgang til Trapholt). På denne tour får man en masse sjov viden om sommerhuset og Arne Jacobsen, og man får et langt bedre indblik i de mange forskellige og innovative designs han har formået at skabe.

Udstillinger

Foruden stoleudstillingen og Arne Jacobsens sommerhus kan man altid finde andre spændende udstillinger indenfor moderne kunst. De udskiftes dog jævnligt, så jeg vil foreslå at man går ind på www.trapholt.dk/udstillinger og ser hvad der kører netop nu. Her kan du læse om både nuværende og kommende udstillinger, og derved kan man lettere planlægge sit besøg.

Praktisk info

Prisen for at besøge museet er 80 kr pr voksen, mens børn under 18 er gratis. Medbringer du desuden studiekort for du billletten til kun 40 kroner. Du finder Trapholt lidt uden for Kolding by på Æblehaven 23.

trapholt_1

Save

Written By
More from Rebecca Line

10 gode danske rejseblogs 2017

Traditionen tro udgiver vi igen i år en liste med 10 gode...
Read More

Skriv en kommentar