Skallerup Seaside Resort for børnefamilier

Vi har tilbragt en forlænget weekend i det nordjyske ved Skallerup Seaside Resort. Her stod den på en masse familietid med børnevenlige aktiviteter i lange baner. Hos Skallerup er der uanede muligheder for leg for børn i alle aldre, og Andrea var klar fra start! Vi checkede ind på Skallerup torsdag hen på dagen, og der gik ikke længe fra vi parkerede bilen til at Andrea kommanderede hele familien ned på stranden. Ja, vi nåede såmænd ikke engang at få pakket bilen ud. Men afsted gik det i fuld trav med to klapvogne – Andrea i den ene, og lillebror Wilfred i den anden, og så skulle vi ellers ned og dyppe tæerne i havet.

Fra vores feriebolig hos Skallerup havde vi kun en kort gåtur ud til havet, og på ingen tid stod man med det fineste sand under tæerne. Inden længe begyndte solen at gå ned, alt imens at Andrea besluttede sig for at hun skulle have sig en dukkert i havet – stadig iført sit almindelige tøj. Vi fik herved nogle skønne billeder og nogle gode stunder med vores børn i vandkanten i den sene aftensol – og pyt nu med at det blev lidt over sengetid. Det ER jo ferie.

Skallerup Klit

Skallerup Seaside Resort
Skallerup Seaside Resort Solnedgang far datter

 

Vores feriehytte hos Skallerup

Med den smukke solnedgang i ryggen gik vi atter tilbage mod vores feriehytte, hvor vi nu kunne åbne døren ind til en lille træhytte i vaskeægte sommerhusstil med 2 soveværelser, et fuldt udstyret køkken samt stue og et stort badeværelse med både spa og sauna. Vi nåede knap nok ind ad døren før Andrea fandt sin dyne og fortalte os at nu ville hun altså sove. Så sengen blev redt i en vis fart, og børnene blev puttet hvorefter vi endelig fik tid til at se omkring i hytten. Vi havde fået udleveret nøglen til et spahus, som var velegnet til børnefamilier, og her var børneseng, højstol og pusleplads og dermed perfekt til vores behov.

Feriehytten havde som nævnt et fuldt udstyret køkken, som vi brugte flittigt under vores ophold. Vi handlede ind til morgenmad og frokost oppe i Skallerups supermarked – som imod forventning faktisk havde helt almindelige dagligevare-priser og masser af gode tilbud. Herefter tog vi maden tilbage til hytten hvor vi kunne nyde vores mad i ro og mag ude på den store og delvist overdækkede terrasse som hører med til huset. Til aftensmad anvendte vi skallerups deli den ene aften, hvorfra man kunne købe færdigretter, som man tager med hjem og luner. Praktisk for børnefamilier som har haft en dag propfyldt med aktiviter, og som ønsker et nemt måltid uden besvær.

sommersol_Skallerup Seaside Resort

feriehus_Skallerup Seaside Resort
feriehus_Skallerup Seaside Resort

 

Børnevenlige faciliteter hos Skallerup

Der var simpelthen så mange aktiviteter for børn at vælge imellem hos Skallerup, og vi kunne derfor sagtens have brugt mere tid på feriecenteret. Dog vælger vi i stedet for at sige, at vi kommer igen en anden god gang og prøver noget mere. Der var ingen tvivl om at Andrea har haft en fantastisk weekend hvor hun har været i centrum, og hvor hun fik lov til at løbe krudt af i et legeland, hun fik pjasket med vand i vandlandet, hun fodrede dyrene på Dyregården ved fodrerunden der finder sted dagligt og så tilbragte vi en del tid på legepladserne og trampolinerne. Ork ja. Hvis det stod til Andrea var vi nok ikke taget hjem igen.

Wilfred havde også en fest hos Skallerup – på trods af at han kun er knap 7 måneder. Vi slap ham en del fri nede i babylegelandet, hvor han havde hyggede sig med at kravle rundt på madrassen i fuld fart, og forsøge sig med at kravle op af forskellige ting. Og selv hvis han skulle falde og kom lidt galt afsted – så var det kun en blød madras han faldt på – så han var virkelig i sit es og kravlede derudaf. Han elsker også at kravle derhjemme, men det var som om at han blev en tand mere modig her hos Skallerup.

For en god ordens skyld vil vi blot nævne nogen af alle de ting vi ikke nåede – blot for at i kan danne jer et overblik over omfanget af aktiviteter. Vi nåede ikke at afprøve nogen af de kreative værksteder såsom betonstøbning, fototryk, perle- og smykkeværksted, stenslibning, glaskunst og bolchefremstilling. Vi nåede heller ikke at lege jorden er giftig i multisalen, og pony-gåturen ved Dyregården må også blive en anden god gang. Der var også bowling, badminton baner, bordtennis, fodboldbane, rulleskøjte disco, biograf og meget mere. For de voksne er der desuden et stort spaområde ved navn Romulus, hvor der dagligt er forskellige behandlinger såsom saunagus.

badeland

badeland_skallerup

 

Har du besøgt Skallerup Seaside Resort?

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret af Visit Nordjylland, men alle meninger er vores egne

Written By
More from Rebecca Line

De bedste musicals

Jeg har altid været en stor fan af musicals, og jeg har...
Read More

Skriv en kommentar