Hvad skal vi opleve i Italien?

I sidste uge kunne vi løfte sløret for at vi i nær fremtid tager et stort skridt, og flytter familien til Italien, og i den forbindelse har vi brug for jeres hjælp. Vi er nemlig i fuld gang med at udforske og researche på Italien i et forsøg på at udarbejde en udførlig bucketlist til os selv med alle nævneværdige seværdigheder – store som små – og vi vil derfor rigtig gerne høre fra jer hvis i har nogle forslag til hvad vi skal se i Italien. Så hvad er jeres bedste must see oplevelser i Italien?

Vi har store forventninger om at vi skal nå at udforske landet på kryds og tværs og vi vil derfor meget gerne høre fra jer! Send os gerne alle dine anbefalinger og tips til små gemte perler, som du tænker vi formenlig ikke har med på listen endnu. Fortæl os om gode kaffebarer, familievenlige restauranter, gode forlystelsesparker, smuk natur, unik arkitektur, og hvadend der nu skulle være interessant at fremhæve. Eller giv os nogle anbefalinger på gode hoteller eller lokal mad vi skal afprøve. Skriv dine anbefalinger her på indlægget. Så vil vi se hvor meget vi kan nå.

salerno2-2

Kunne du tænke dig en Italien Bucketlist?

Undervejs på vores rejse arbejder vi videre på bucketlisten – og med hjælp fra jer! Vi har planer om at gøre bucketlisten offentligt tilgængelig, således at i også kan følge med undervejs på rejsen. Bucketlisten opdateres løbende i takt med at vi får tilføjet flere destinationer, og i takt med at vi får set mere af Italien.

Written By
More from Rebecca Line

Hotel Eva – centralt i Faro

Vi har i de seneste dage overnattet på Hotel Eva beliggende i...
Read More

2 Comments

  • Tillykke med jeres store beslutning om at flytte til Italien. Det bliver en stor oplevelse for jer.
    Comosøen er rigtig, rigtig smuk. Book et værelse lidt oppe ad bjergsiden i Tremezzo og få den mest vidunderlige udsigt over søen. Og tag en tur med den lille færge over til romantiske Bellagio.
    Held og lykke med flyningen. Glæder mig til at se jeres billeder dernede fra :-)

    Kh Trine / Miss-World.dk

Skriv en kommentar