Guided tours New York Storbyferie

Sex And The City Tour

Serien Sex and the City med vores favorit singlepiger Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda foregår i New York. Stort set hele serien er filmet i virkelige omgivelser, med undtagelse af scener fra deres lejligheder. Min veninde og jeg valgte at tage på turen, da vi begge var store fans af serien, og da det ville være en sjov og anderledes måde at få set byen på.

New York 412

Det var en helt fantastisk følelse at sidde i en bus fyldt med Sex and the City fans, der alle havde høje forventninger til dagens rundtur. Det kommer vel ikke som nogen overraskelse at bussen var fyldt udelukkende med kvinder. Turens guide  var selv klædt i en flot kjole og høje stilletter, og man var hurtigt fanget af den rette stemning. Og netop havde alle fundet sig til rette da bliver tændt for vores skærme foran os. Disse skærme viste under turen klip fra serien fra forskellige locations rundt omkring i byen. Vores guide var desuden dygtig til at supplere med sjove oplysninger om serien.

New York 386

På turen kørte vi forbi det store bibliotek, hvor Carrie og Big har iscenesat deres bryllup i den første film. Vi kørte desuden forbi en del locations fra filmen i form af restauranter og butikker. Vi var inde og se skobutikken hvor Carrie køber sine Manolo Blahnik, vi var på Aidens bar hvor vi fik Cosmopolitans, vi var inde i sexshoppen hvor de køber Charlotte en vibrator og vi var forbi Magnolia Bakery for at få en cupcake.

New York 415

På daværende tidspunkt var det ikke længere en del af turen at køre forbi Carries trappetrin. Dette stop er simpelthen blevet fjernet, da det er en gene for de der bor der med den store mængde turister. Vil man besøge trappen må man derfor gøre det på egen hånd. Adressen på Carries trappe er 66 Perry St i West Village. Selve optagelsen fra lejligheden foregår i et studie, og kan derfor ikke findes på denne adresse. Bemærk desuden at der formentlig er afspærret med en kæde foran trappen. Som nævnt er dette for at værne om de der bor i opgangen. Det er selvfølgelig ikke optimalt for en SATC fan, men man må respektere de rammer der sættes op, og desuden undgå at forstyrre de der bor der.

Vi benyttede On Location Tours som har priser fra 281 kr og kører mere end 2 gange dagligt. Læs mere på www.onlocationtours.com og book din egen tour.

New York 418

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar