Sådan børnesikrer du dit hotelværelse

Vi sørger altid for at børnesikre vores hotelværelser i et vist omfang inden vi slipper børnene løs. Dette er både for at sikre at barnet ikke kommer til skade, men også for at barnet ikke kommer til at ødelægge inventaren når man kigger den anden vej.

herning scandic regina

Fjern løse og lavtstående genstande

Det første vi gør når vi ankommer til hotellet er derved at få et overblik over hotelindretningen, hvorefter vi fjerner alt lavtstående nips. Oftest står der heldigvis ikke meget fremme, men vi har da også været på et hotel hvor vi måtte fylde skabet op, og hvor vi efterfølgende ikke kunne huske alle tingenes oprindelige placering.

Tjek om møblerne er stabile

På vores rejser har Andrea altid været i alting, og møbler bliver straks testet og brugt som legetøj, og det er derfor vigtigt at de ikke står og vakler, og at de kan tåle at blive flyttet rundt på. En enkelt gang har vi prøvet et hotel med et TV bord bestående af papkasser som Andrea hurtigt fik fingrene i og ønskede at støtte sig op ad. Og vi måtte hurtigt erkende at de nok ikke ville overleve vores datter, da de så noget vakkelvorne ud. Vi fjernede dem derfor fra rummet for at undgå unødigt baby-drama herom.

Sikring af stikkontakter

Medbring en rulle malertape, og brug tapen ved lavtstående stikkontakter, så dit barn ikke får fingrene galt afsted.

Vand fra hanen / vand på gulvet

På flere hoteller kan vandet fra vandhanen på toilettet blive utroligt varmt, og det er derfor ikke et sted, hvor små børn bør have adgang til. Ligeledes skal man passe på hvis der kommer vand på gulvet – her vil gulvet blive glat og dit barn kan risikere at glide på det hårde gulv. Sørg derfor for at døren til badeværelset er lukket, og husk at holde godt øje med dit ban så det ikke kommer galt afsted.

Hav en babyseng til rådighed

En babyseng kan anvendes til mere end blot at sove. Her kan man også lægge sig barn fra sig i en kort stund (ligesom en kravlegård), således at man ikke skal bekymre sig for hvad der kan ske når man vender ryggen til. De fleste hoteller stiller babysenge til rådighed hvis du spørger efter den.

hotel-sixtus-middelfart

 

Der er sikkert rigtigt mange flere gode tips og tricks til hvordan man børnesikrer hotelværelset, og i er velkomne til at dele jeres bedste her i kommentaren

 

Written By
More from Rebecca Line

Om frygt – og om at overskride sine grænser

Dette indlæg skulle have handlet om sjove fakta om os, men endte...
Read More

Skriv en kommentar