Børn og Baby

Sådan bestiller du pas til en baby

Læs med her for en guide til hvordan du bestiller et pas til en baby. Vores datter på 4 måneder har netop fået udstedt sit første pas, og er dermed et skridt nærmere at være rejseklar. Forud venter hendes første flyvetur samt første rejse, når turen går til Dubai her til april.

Pas til en baby

Få taget et pasfoto

Start ud med at tage en tur til fotografen. Her skal din baby have taget et pasbillede. Reglerne for pasfoto for babyer er ikke nær så stramme som for børn og voksne. Dog skal din baby kigge ligefrem, have åbne øjne, og så skal der helst ikke være voksen-hænder med på billedet. Det kan være en tricky affære hvis din baby ikke kan sidde selv eller uden megen støtte til hovedet. Alternativt kan man ligge baby ned på gulvet.

Der er desuden krav til baggrund, lys og skygge samt ansigtets størrelse i forhold til det fulde billede, og derfor anbefaler vi at man lader en professionel fotograf klare opgaven. Hermed er du sikker på at alle regler opfyldes, så dit billede ikke bliver afvist på paskontoret. Det koster 115 kr for at få taget et pasbillede hos fotografen, og du får billedet med det samme.

Tag på paskontoret

For at få udstedt et pas til dit barn, skal du og andre indehavere af forældremyndigheden udfylde en samtykkeerklæring. Hertil har i to muligheder.

  1. I kan få udleveret og udfylde erklæringen på paskontoret (dette kræver at i begge møder op)
  2. Eller i kan finde erklæringen online på borger.dk forinden. Når alle indehavere af forældremyndigheden har underskrevet papirerne, er det kun én af jer der behøver at møde op på paskontoret.

Barnet skal være til stede, så man kan tjekke om det er det korrekte barn som er på billedet. Du skal desuden medbringe en dåbsattest eller navneattest, så der er dokumentation for barnets navn, fødselsdato, forældre og så videre. Hvis barnet endnu ikke er navngivet kan i også bruge barnets fødselsattest. I skal også selv huske at medbringe gyldigt ID for at bevise hvem i er, og at i er barnets forældre.

Det koster 115 kr at få udstedt selve passet – så lagt sammen med omkostningerne for pasbilledet bliver det tilsammen 235kr. Det tog desuden ca 10 dage før passet kom med posten, men man kan forvente op til 14 dage, så bestil altid dit eget og barnets pas i god tid.

Regler for pas til en baby

Ønsker du at tage dit barn med ud at rejse er det et krav at det har deres eget pas. Er dit barn endnu unavngivet kan det dog give problemer at komme ind i nogle enkelte lande såsom England og USA, så tjek dette inden afgang. Hvis du er i tvivl kan du henvende dig til ambassaden i det pågældende land.

Et pas for babyer i alderen 0-2 år er gyldigt i 2 år. For børn og unge mellem 2 og 18 år gælder det i 5 år, og for øvrige voksne gælder det i 10 år.

 

Hvornår bestilte du for første gang pas til en baby? Og hvor skulle i hen?

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar