På besøg hos de aktive koalaer i Rockhampton Zoo

Rockhampton Zoo er en gratis zoo, hvilket efterhånden er en sjældenhed. Hertil kommer, at det rent faktisk er en ganske hyggelig og god zoologisk have i Australien, og den gav os klart en af de bedre oplevelser på turen rundt i Australien. Alt der er gratis er jo godt- særligt for en backpacker. Men vi fik nogle oplevelser her, som vi ikke fik andre steder.

IMG_3235 copy

Koalaer

Vi havde en helt unik oplevelse i Rockhampton Zoo, da vi skulle overvære en koalafodring. Vi var nemlig de eneste to personer der ønskede at høre zookeeperen tale om deres to søde koalaer, og derfor fik vi en enestående mulighed for at komme med ind i folden og deltage ved fodringen. Herudover var koalaerne meget fysisk aktiv. Koalaer sover normalt ca 20 timer om dagen, og er meget dovne anlagt. I Rockhampton var de aktive, løb rundt efter deres keeper og var meget interesserede i den nye mad. Så du kan vel nok forstå, at vores arme røg i vejret af begejstring.

IMG_3211 copy

Chimpanser

Vi har på vores rute rundt i Australien besøgt en del zoologiske haver, og Rockhampton Zoo har været det eneste sted hvor vi kunne se en chimpanse fodring. Dette var en ganske hyggelig fodring med nogle opdragede chimpanser, der spiste youghurt med jordbærsmag med papservice. Herudover fik de serveret appelsinjuice. De afleverede naturligvis alt service og juicekartoner tilbage til keeperen.

Øvrige dyr

I denne zoologiske have er det primært de australske dyr du kan finde. Kænguru, wombat, slanger, krokodiller, dingoer og meget mere. Du kan se disse dyr i enhver zoo i Australien, og det er derfor ikke noget særligt. Vi tog herind fordi vi nyder at være i zoologisk have, og endte med at få en rigtig god oplevelse.

Pris og beliggenhed

Som nævnt er det ganske gratis at besøge denne zoologiske have, og den er klart et besøg værd. Du finder Rockhampton Zoo inde i den botaniske have via Spencer Street eller Ann Streets. Haven har åbent alle ugens dage.

IMG_3218 copy

Har du besøgt Rockhampton Zoo?

Written By
More from Rebecca Line

Europas største vandland, Aqualandia

Aqualandia er Europas største vandland med en masse sjove og våde forlystelser...
Read More

Skriv en kommentar