Pakkeliste: Sådan pakker du pusletasken på flyrejsen

Vi kan huske hvor nervepirrende det var at skulle flyve med en baby for første gang. Læs også vores tips til at flyve med en baby. På den ene side tænkte vi at det hele nok skulle gå, for Andrea var en nem baby da hun var lille, og vi følte at vi havde ret godt styr på det hjemmefra. Men på den anden side frygtede vi at alting skulle gå helt galt. At vi f.eks. havde glemt noget vigtigt i pusletasken eller at vi ikke havde medbragt nok underholdning på rejsen. For hvordan ved man lige om man har glemt noget hvis ikke man har prøvet det før. Vi besluttede os for blot at gå ud fra vores daglige pusletaske som vi pakker den når vi skal på udflugter – og pakke en lille smule ekstra af alting – hvis nu uheldet skulle være ude.

Her har vi lavet en liste med alle de ting der kan pakkes i pusletasken på flyveturen. Vi medbringer ikke selv alle tingene, men vi har taget flere ting på listen til at inspirere andre forældre, da vi jo alle rejser forskelligt og har individuelle behov. Skriv gerne i kommentarfeltet hvad du altid medbringer, og fortæl os gerne hvis vi har glemt noget på listen.

fly_med_baby4

Basics

  • Pas til din baby – Læs mere om hvordan du laver pas til babyer og små børn > 
  • Identificerende dokumenter – Dette er kun hvis du rejser alene med dit barn / med dit barnebarn / et barn der ikke biologisk er dit eget. Medbring derfor et print af fødselsattesten eller anden dokumentation. Det er ikke sikkert at det er nødvendigt, men det er bedre at være på den sikre side frem for at mangle det.
  • Klapvogn til lufthavnen – Vi er utroligt glade for vores GB Pockit klapvogn, som nærmest ingenting fylder når den er foldet sammen. Ok, den kan måske ikke lige være i pusletasken, men så har du et sted at anbringe din baby i lufthavnen. Den kan medbringes som håndbagage på flyet, og for os har den været helt uundværlig! Læs vores anmeldelse af GB Pockit >

Bleskift

  • Bleer – Prøv at regne på hvor mange bleer din baby typisk vil bruge i det tidsinterval i skal flyve, og medbring 2 ekstra bleer. Lad os sige at du har en flyvetur på 3 timer. Så ville vi som udgangspunkt medbringe 4 eller 5 bleer. På den måde kan du skifte baby lige før, og lige efter flyveturen, og så har du et par reserve bleer klar hvis der skulle ske et uheld undervejs.
  • Vådservietter
  • En lille flaske med håndsprit
  • Plastikposer – til brugte bleer eller til vådt tøj
  • Bleskifte-undelag
  • Numsesalve til røde numser
  • 2 sæt ekstra tøj – Det er altid bedre at være på den sikre side!
  • Medbring evt også et sæt skiftetøj til dig selv

fly_med_baby2

Madtid

  • Modermælkserstatning – man kan medbringe det både på pulver eller på brik
  • Vand på flaske – til at blande op med pulveret
  • Sutteflasker – Det er ikke nemt at rengøre flasker i flyet, så medbring minimum det antal du skal bruge til måltider undervejs på flyveturen, og gerne 1-2 ekstra for en sikkerheds skyld.
  • Stofbleer
  • Hagesmæk – gerne i plastik eller silikone så den kan gøres rent undervejs
  • Plastikservice og en tallerken hvis din baby kan spise
  • Babymad på glas
  • Snacks til baby – kiks, frugt, smoothie, frugtstang osv

Leg og hygge

  • Sutter – Sørg altid for at medbringe ekstra sutter hvis den første nu skulle ryge ind mellem sæderne, eller sørg for at have den i en snor
  • Savlesmæk
  • Tæppe – til at vikle dit barn ind i hvis det er koldt, eller til at dække lidt for dig mens du ammer
  • Legetøj – medbring rigeligt legetøj og sørg for ikke at tage det hele op på én gang. Lad din baby undersøge ét stykke legetøj af gangen og find noget nyt frem hver gang interessen forsvinder
  • Tablet med høretelefoner – hvis din baby er gammel nok til dette – vi har nu altid forsøgt at undgå dette da Andrea var lille, men det bliver sværere og sværere med alderen.

Førstehjælp

  • Babymedicin – hvis din baby er på noget særligt medicin
  • Smertestillende
  • Plaster
  • Negleklipper
  • Kam eller børste
  • Tandbørste og tandpasta

fly_med_baby3

Written By
More from Rebecca Line

På City Tour i Dubai

Hvis du ønsker at se Dubai – både de storslåede nye bygninger...
Read More

Skriv en kommentar