Børn og Baby Familieferie Pakketips Roadtrip

Pak bilen til kør-selv-ferie med børn

Vi har snakket om at tage på en lille kør-selv-ferie her til sommer. Vi har endnu ingen planer om destinationer, men vi ved blot at vi vil sydpå og se hvor vi ender. Det betyder at vi skal tilbringe en del timer i bilen, og vi vil derfor gøre så megen forberedelse som muligt for at få den mest behagelige rejse undervejs. Især nu, hvor vi også skal have Andrea med på bagsædet.

pak bilen koer selv ferie

1. GPS / smarte apps

Vigtigst af alt er vel næsten en form for vejvisning, så du kommer frem til den rette destination. En GPS er nu altid så handy når man skal udenlands, og vi har derfor flere gange lånt en GPS til længere ture udenlands. Men andre gange har vi også fundet stor nytte af smarte apps. Kender du f.eks. maps.me? Det er en app, hvor du downloader kortene du skal bruge hjemmefra, hvorefter at du kan bruge kortet offline ligeså meget som du ønsker. Du kan indtaste en ønsket destination, og appen vil guide dig, ligesom en GPS. Det er sgu smart! Der findes helt sikkert masser af apps derude med samme funktioner, men denne har været ganske nyttig for os flere gange.

2. En køletaske fyldt med overraskelser

Som forældre har vi efterhånden lært, at man altid skal være klar med snacks og proviant. Især når det gælder lange kedelige køreture. Om det så er kiks, rosiner, frugt eller drikkevarer. Sørg for at medbringe masser af de ting, som dit barn kan lide. En rigtig god ide, er at investere i en termotaske, køleboks eller fryseboks, hvor du kan holde maden frisk på turen. Vi har en termotaske, der kan hænge bag på sædet fra nakkestøtten, således at man altid har den lige ved hånden.

Termotasken vi benytter har et stort rum til opbevaring af madvarer, som er forret med aluminiumsfolie på indersiden. Herudover er der flere små lommer udenpå tasken, som kan anvendes til opbevaring af snacks og drikkevarer med videre. Der er yderligere også mulighed for at ophænge en pakke lommetørklæder, så du altid har papir ved hånden hvis der bliver spildt eller andet. Hvilket bringer os til et lille bonustip: Når der er mad og snacks vil det ofte også medføre ophobning af skrald. Sørg derfor for at medbringe lidt poser så i løbende kan rydde op i bilen.

pak-bilen-koer-selv-ferie

3. Børnesikring af Ipad

Hent eventuelt et par film eller nogle spil på jeres ipad, som kan gøre køreturen mere spændende for de mindste på bagsædet. Nu er vi som sådan ikke fortalere for at dit barn skal have firkantede øjne ved at stirre ind i en ipad i 10 timer, men ind imellem giver den blot et velfortjent lille åndehul. Andrea er snart halvandet, og hun har stadig alt for meget krudt i røven og kan slet ikke fokusere på en ipad i mere end 5 minutter, men somme tider kan man finde et sjældent øjeblik, hvor hun fordyber sig i et spil. Og vi kan derfor kun forestille os, hvordan en ipad kan være et fantastisk værktøj på køreturen som underholdning på bagsædet.

pak-bilen-koer-selv-ferie-2

Når det kommer til beskyttelse af jeres ipad på køreturen er der forskellige muligheder. I kan montere jeres ipad på nakkestøtten med en tabletholder, således at den står fast, hvis barnet f.eks. ser en film. Den tabletholder vi har kan nemt klikkes fast til nakkestøtten, hvorefter den kan roteres 360 grader efter behov. Eller du kan skaffe dig et børnecover, som dette silikonecover, der beskytter din ipad mod de værste slag den nu måtte blive udsat for på bagsædet.

Et bonustip til ipad som underholdning på bagsædet må være at man også husker at medbringe et headset, således at det ikke er hele bilen der skal høre på lyden fra spil og film eller måske ligefrem begge dele på én gang.

pak-bilen-koer-selv-ferie-4

4. Pak en masse underholdning

Men en ipad bør ikke være den eneste underholdning i bilen. Sørg også for at pakke noget ekstra underholdning til børnene, i form af små spil og lege. Medbring også gerne deres favoritlegetøj, men husk på at de sidder på bagsædet af en bil, hvor legoslottet måske ikke er så passende. Et rigtigt godt tip er, at man ikke giver barnet alt legetøjet på én gang, men at man først tager et nyt stykke legetøj frem når barnet begynder at udtrykke irritation. Overraskelsen og nyhedsværdien vil ofte være en god effekt for barnet.

Husk også at medbringe noget legetøj til pauserne. F.eks. en bold som i kan spille lidt med på en af rastepladserne så i lige kan komme ud og få rørt benene mellem de lange stræk i bilen.

pak-bilen-koer-selv-ferie-5

 

SPONSORERET: Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Evermart, men alle holdninger er vores egne.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar