Find inspiration til din ferie i Danmark

Når sommerferien står for døren er der mange familier der tager sydpå til sol og varme, men der er også mange der bliver hjemme og vil nyde den danske sommer. Til jer der skal ud og opleve Danmark, har vi her opsummeret hele 7 af vores seneste ferieoplevelser i Danmark. Vi har gennem det sidste halve år været vidt omkring i Danmark, hvilket har resulteret i en strøm gode oplevelser og inspirerende indlæg omhandlende destinationer i Danmark. Og vi vil nu opfordre jer til også at komme ud og opleve Danmark.

1. Odense

Vi startede ud med en byferie i Odense, hvor vi blandt andet fulgte i HC Andersens fodspor rundt i byen. Herudover var vi i Odense Zoo, hvor vi havde fornøjelsen af at fodre girafferne. Og så var der selvfølgelig vores besøg hos Brandts, Mediemuseet og Danmarks Jernbanemuseum. Alt i alt en begivenhedsrig og eventyrlig oplevelse. Læs alle vores indlæg om Odense >

odense

2. Kolding

Kolding er en by der brander sig som en design-by, og der er derfor også en del smuk arkitektur og lækre byrum. Men Kolding er selvfølgelig også kendt for Koldinghus, som ligger ud til Slotssøen. På vores besøg besøgte vi selvfølgelig slottet, men også kunstmuseet Trapholt, Geografisk Have og Slotssøbadet. Læs mere om vores oplevelser i Kolding >

IMG_9344

3. Aalborg

Vi har haft fornøjelsen af at besøge Aalborg hele 2 gange, og vi er derfor kommet derfra med en del gode oplevelser. Det har været oplevelser med alt fra god mad, kunstmuseer, gåture op langs havnefronten og et besøg i Aalborg Zoo, hvor vi kom helt tilbage til istiden.  Læs mere om Aalborg >

aalborg_kunsten3

4. Samsø

På Samsø var der særligt lagt vægt på smuk natur og lokale råvarer, men bestemt også på familieferie med masser af sjove oplevelser. Vi var indlogeret på Samsø Feriecenter – et sted vi gerne vil vende tilbage til når vores datter bliver lidt ældre. Herudover deltog vi ved eventet: “Samsøs bedste kartoffelmad”, vi traskede rundt i verdens største labyrint og vi fik en god oplevelse på Falkecenteret. Læs alle vores indlæg om Samsø >

falkecenter

5. Herning

Her fik vi særligt et indblik i 2 industrier, som har medvirket i byens historie. Først og fremmest tekstilindustrien, som har haft en stor betydning for Herning gennem flere hundrede år. Herudover var vi en tur forbi Brunkulsmuseet i Søby nær Herning. Men Herning byder også på et stort indspark af kunst og Kultur i form af nogle gode kunstmuseer og en fantastisk skulpturpark. Læs mere om vores oplevelser i Herning >

IMG_5343

6. Søhøjlandet

Søhøjlandet er stort naturområde beliggende i Region Midtjylland. Vi besøgte Søhøjlandet hvor vi boede på Camping nær Ry, vi sejlede op ad Gudenåen og oplevede et spændende dyreliv med et rovfugleshow samt en bisonsafari. Læs alle vores indlæg om Søhøjlandet >

ry kanotur 5

7. Middelfart

Vi skal først afsted til Middelfart i slut juli og vi glæder os til at fortælle jer om alle vores oplevelser. Der står blandt andet en hvalsafari og bridgewalk på programmet, så følg med på bloggen og få vores oplevelse heraf.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Written By
More from Rebecca Line

Film: Vores rejser i 2017

2017 var et spændende år med masser af nye rejsemål og destinationer...
Read More

Skriv en kommentar