På HC Andersen Walk i Odense

I Odense har du mulighed for at gå i HC Andersens fodspor på en HC Andersen Walk. Den kendte eventyrforfatter er nemlig født og opvokset i Odense, og flere bygninger er bevaret for at fortælle hans historie. Der er rundt i den gamle bydel blevet markeret en rute der fører dig rundt til 13 steder, som alle har med HC Andersen at gøre.

Gå i HC Andersens fodspor…

Du kan følge ruten, der starter fra HC Andersens hus. Her kan du få udleveret et kort med en oversigt over ruten, samt en beskrivelse af de forskellige seværdigheder du møder på vejen. Ruten er desuden markeret rundt i byen i form af fodspor på veje og gader, så du bogstaveligt talt kan gå i hans fodspor. Når du står foran én af seværdighederne på ruten vil fodsporene pludselig vende sig ind mod bygningen, for at markere destinationen.

HC Andersen Walk Odense

… Eller hent den geniale app

Det allerbedste du kan gøre er at hente appen HC Andersens Odense. Den er gratis, og her kan du få et overblik over ruten, mens du har adgang til oplysninger om hvad du ser. Appen er interaktiv og markerer din placering med en blå prik, og når du står foran en af seværdighederne vil appen sige en lille lyd, og tekst og billede af den nuværende seværdighed vil automatisk poppe op på din skærm. Hent appen eller læs mere her.

HC Andersen Walk Odense

Hvad ser man på HC Andersen Walk ruten?

Når du følger HC Andersens rute kommer du forbi HC Andersens Hus, Fødehjemmet, Torvet, Fattiggården, Vaskepladsen, Statuen, Barndomshjemmet, Rådhuset, Hospitalet, Slottet og Kirken.

Det kan klart anbefales at du starter ud ved HC Andersens hus og bliver introduceret til HC Andersens liv. Her får du et kig ind i hans fødehjem og et indblik i hans liv og mange fortællinger. Desuden får du en langt bedre forståelse for tiden, og for hvad du efterfølgende skal ud og se, nemlig bygninger og steder i Odense, der har haft betydning for HC Andersen.

HC andersens hus HC Andersen Walk Odense

hc andersen statue HC Andersen Walk Odense

hcandersen_hjem HC Andersen Walk Odense

Vi synes at denne walk var utroligt turistvenlig og let tilgængelig. Desuden var det en hyggelig måde at lære byen at kende på, uden chance for at fare vild – for overalt finder du igen fodspor der leder dig på rette vej. Ruten leder dig rundt i den gamle bydel, og du behøver ikke engang at være en stor HC Andersen fan for at få glæde af denne tur. Men det skader selvfølgelig ikke at få et indblik i dansk kulturhistorie.

 

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret af Visit Odense, men alle meninger er vores egne

Save

Written By
More from Rebecca Line

10 steder i Norge vi gerne vil besøge

Vi har besøgt Norge på skiferie, men vi har endnu tilgode at...
Read More

2 Comments

Skriv en kommentar