7 oplevelser på ramblaen i Barcelona

Vi nyder at tage på ferier i Barcelona, og en af de ting man bør opleve er Ramblaen – selvom at det er en frygtelig turistet gade, så har den noget charme og nogle oplevelser, som er hele turen værd.

SAM_2077

1. Placa de Catalunya

Der findes flere metro stops langs Ramblaen, men vi fandt det altid nemmest at stå af ved Placa de Catalunya og derfor gå turen ned langs Ramblaen. Pladsen er placeret hvor den gamle og den nye bydel mødes, og rummer en skulptur udført af Josep Subirachs, som i øvrigt har medvirket på facaden af Gaudis kirke Sagrada Familia. Skulpturen forestiller en trappe der fører ud  i ingenting, og den er blevet sammensat af endnu en skulptur (La Dioda) der forestiller en gudinde. Denne er udført af Josep Clará i 1920’erne.

barcelona_rambla_placa-de-catalunya

2. La Bouqueria Marked

Et af vores favoritsteder på Ramblaen er det skønne La Bouqueria Marked, hvor du kan opstøve alt lige fra frisk frugt og krydderier til fisk og fårehoveder. Her er et stort udvalg af friske varer, og særligt deres friskpressede juices er helt fantastiske og utroligt billige. Læs mere om La Bouqueria.

barcelona_rambla_la-bouqueria

3. Miros Mosaik

Midt på Ramblaen møder man en smuk mosaik på jorden i farverne rød, hvid blå og gul. Den farvestålende mosaik er blevet skabt af kunstneren miro tilbage i 1976. Stedet hvor mosaikken er placeret kaldes også Placa de la Boqueria.

barcelona_rambla_miro

4. Gadekunstnere

Ramblaen er i sommeren en af de mest livlige gader i Barcelona, og her er fyldt med turister, og derfor også gadekunstnere. Disse kunstnere står på rad og række og viser flotte tricks og bizare kostumer. Flere kunstnere skal have betaling hvis du tager billeder sammen med dem.

barcelona_rambla_gadekunstner

5. Boder

Herudover er der utroligt mange boder langs Ramblaen. Ved nogle af dem kan du købe det sædvanlige du finder i en turistkoisk, drikkelse, slik og souvenirs. Ved andre boder kan du købe smukke blomster, og der er endda også boder, hvor der bliver solgt fugle i bur. Det er en interessant sammensætning.

barcelona_rambla_boder

6. Museo de Cera

Ind af en sidegade finder du voksmuseet i Barcelona. Vi kender alle Madame Tussauds, som laver vellignende voksfigurer af kendte frontfigurer. Det samme gælder for Museo de Cera. Dette museum spækket med mere end 300 figurer. Vi må dog advare om, at voksfigurerne mildest talt ikke ligner de rigtige personer, men de springer med sikkerhed et smil frem på dine læber.

barcelona_rambla_museo-de-cera

7. Columbus søjlen

For enden af Ramblaen står en 56 meter høj søjle til ære for Columbus. Monumentet blev bygget ved verdensudstillingen i 1888, som en påstand om, at Columbus var deres lokale helt. Dog er der mange spekulationer omkring hans oprindelse. Man kan tage en elevator op i søjlen og nyde en udsigt ud over byen.

Barcelona_columbus-soejlen

Har du været i Barcelona? Og hvad er dine foretrukne oplevelser på Ramblaen?

Save

Save

Save

Save

Save

Written By
More from Rebecca Line

På safaritur i Givskud zoo

I pinsen var Kris og jeg en tur i Givskud Zoo også...
Read More

Skriv en kommentar