Darling Quarter – En oplysende oplevelse

Sydney har flere kunstinstallationer rundt omkring i byen, og jeg har fået foreviget nogle få af dem på billeder. Personligt er jeg vild med kunstinstallationer i byrummet, da det giver byen liv, nærvær og charme. Denne installation er klart en af de bedre jeg har set.
Darling Quarter

Ved Darling Quarter (som ligger mellem Darling Harbour og Tumbalong Park), kan man nemlig opleve bygningerne der kommer til live om natten. Der er tale om nogle lange blokke med beboelsesbygninger der er placeret en udstrakt halvcirkel rundt om en legeplads. De bliver oplyst i farverne rød, blå, gul, grøn, hvid, orange og lilla, og faktisk står der en skærm i parken, hvor forbipasserende selv kan lave et lysshow.

Dette lysshow i Darling Quarter kaldes Lominous, er det er verdens største lysinstallation. Der indbydes til leg, og en ekstra feature er, at man kan få lov til selv at designe et show hjemmefra. Så sidder du med en lille lysshows designer gemt i maven er det værd at prøve. Læs mere påwww.darlingquarterluminous.com.au

Som nævnt ligger denne installation ved siden af en legeplads, og denne legeplads er en af de mest spetakulære pladser der nogensinde er blevet bygget i Australien. Der er lagt op til leg og læring, med eksperimenterende vandspil og reb der skal klatres i. Legepladsen ved Darling Quarter er fyldt med udfordrende aktiviteter. Læs mere på www.darlingquarter.com/play/

Written By
More from Rebecca Line

10 gode grunde til at besøge Dubai

Dubai er det perfekte feriemål, hvadend du søger sol og strand, sprudlende...
Read More

Skriv en kommentar