New York

Niagara Falls

Et af vores helt store must-see attraktioner på denne roadtrip var Niagara Falls, der er beliggende ca. 7 timers kørsel nordvest for New York. Så vi tog nøglerne til vores udlejningsbil – en jeep cherokee – og der gik ikke længe før at vi var af sted på landevejen med fuld fart mod Niagara Falls. Turen til Niagara Falls – som bogstaveligt talt tegner grænsen mellem USA og Canada – er lang, men bestemt også det hele værd.

Niagara-Falls

Overnatning i Niagara

Niagara Falls er et kæmpestort område og utrolig turistvenligt. Det er nemt at finde overnatning i alle prisklasser. Uanset om det er hoteller eller de såkaldte Inn’s. Vi overnattede på Wyndgate Hotel, der netop var åbnet en uge forinden. Herfra havde vi adgang til hele byen, som var i gåafstand.

Niagara Falls vandfaldene

Der er tale om hele to vandfald – Amarican Falls og Horseshoe Falls. Jeg har altid troet, at der kun var ét vandfald og at det hed Niagara Falls, men dette er navnet på selve området. For at se vandfaldene skal man tage turen gennem parken. Der er muligheder for rigtig gode billeder i hele området. Det koster ingenting at se dem fra parken.

Yderligere kan det klart anbefales at tage på båden Maid of the Mist, som sejler forbi og nærmest ind i vandfaldene. Denne tur koster kun 17$ og er en tur man skal tage på når man endelig har taget turen derop. Ved indgang til båden får også lov til at komme ud på det der hedder Observation Deck, en udsigtspost der er placeret ud over floden, og som giver en rigtig god udsigt.

Niagara FAlls USAA

Næste destination: Amish Lancaster

Næste destination bliver Lancaster, som er kendt for sit store Amish-samfund. Det er igen en 6-7 timers køretur. Turen er utrolig smuk, på store veje gennem næsten uberørt natur langt det meste af vejen. På denne tur krydser vi også grænsen fra staten New York til Pennsylvania.

 

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar