Dyreliv Queensland Townsville

Nærkontakt med dyrene hos Billabong Sanctuary

I Australien besøgte vi en hel del zoologiske haver på vores færd. En af vores bedste oplevelser fik vi hos Billabong Sanctuary nær Townsville. Her byder de på masser af nærkontakt med havens dyr og stemningen var helt eminent. Ydermere var det her vi fik et af de bedste krokodilleshows på vores tur.

IMG_2305 copy

Shows og dyrepasser snak

I de australske zoologiske haver har de virkelig forstået at underholde de besøgende, og hele dagen er spækket af shows og fodring af dyrene, hvor dyrepasserne fortæller om dyrenes adfærd. Dette gælder i særdeleshed også for Billabong, hvor hele dagen er spækket med fodringer af parkens dyr. Du kan være med ved fodring af cassowary, wombat, koalaer, krybdyr, dingoer, krokodiller, slanger og meget mere. Du får ydermere muligheden for selv at fodre de fritgående kænguruer og ænder, røre wombats, se skildpadde ræs og meget andet.

IMG_2200 copy

Få taget et billede med dyrene

Du kan betale for at få taget et billede sammen med nogle af dyrene. Du kan f.eks. få lov til at holde slanger, baby krokodiller og koalaer mens en dygtig fotograf tager et billede af dig. Mens du står med dyret i dine arme kan kan din rejsepartner yderligere få lov til at knipse et par billeder før du igen skal aflevere dyret tilbage til dyrepasseren. Priserne for billeder med dyrene er $18 for 1, $30 for 2 og $38 for 3. Dit billede vil blive printet og du kan komme og hente det senere på dagen.

IMG_2099 copy

Billabong vs. andre australske zoologiske haver

Billabong Sanctuary var klart vores favorit zoologiske have i Australien – og det siger ikke så lidt – for vi prøvede en hel del. Det er svært at sætte en finger på hvad der gjorde udslaget, men kombinationen af gode shows, livlige dyr og god interaktion mellem besøgende og dyrepassere gjorde at Billabong ender på en klar topplacering.

IMG_2417 copy

Åbningstider og priser

Billabong Sanctuary er åbent for gæster dagligt fra 9 – 16 og priserne er $33 for voksne og $20 for børn. Herudover er der en særpris for studerende, pensionister og backpackere hvor du kan slippe af med $28.

Læs mere på: www.billabongsanctuary.com.au
Bruce Highway, Townsville

 

IMG_2329 copy

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar