10 must see seværdigheder i Berlin

Berlin er en by med en masse skønne kulturelle oplevelser. Hvad end du ønsker at gå på opdagelse i de historiske fortællinger eller i byens kulturelle arv af kunst og arkitektur. Her er nogle af vores favorit-seværdigheder.

Berlinmuren2

1. East Side Gallery

Tyskland og Berlin blev tilbage i 1961 vha. Berlinmuren opdelt i de to stater: Vesttyskland og DDR. En mur der først faldt igen i november 1989. I dag kan man stadig finde murrester, hvoraf East Side Gallery er et af de mest besøgte steder. Her kan du få en fornemmelse af hvor stor muren har været med sine 1316 meter lange murrest. Muren er desuden prydet med malerier af mere end 100 kunstnere, som alle blev malet kort efter murens fald.

2. Check Point Charlie

I tiden med Berlinmuren fandtes der flere grænseovergange, hvor man kunne krydse muren for adgang til Øst- og Vest Berlin. Heraf, var Checkpoint Charlie den mest kendte af slagsen. Ved Checkpoint Charlie finder du i dag et museum der skildrer murens historie samt de utallige flugtforsøg fra DDR.

3. Potsdamer Platz

Pladsen var længe før 2. verdenskrig et spudlende midtpunkt i Berlin, men i årene fra 1961 blev pladsen opdelt i 2 af Berlinmuren. Efter murens fald er arkitektoniske bygningsværker skudt op omkring pladsen, og Potsdamer Platz er igen blevet et samlingspunkt for byen som et trafikalt knudepunkt. Pladsen er desuden også anvendt en del i forbindelse med den årlige afholdelse af Berlin Film Festival.

4. Reichtag

Denne bygning er hjem for det tyske parlament, og er i dag blevet et symbol på det forenede Tyskland. Reichtag tilbyder desuden en spektakulær udsigt ud over Berlin fra den store glaskuppel. Det er gratis at besøge kuplen, og det er desuden ganske populært blandt turister. For at besøge bygningen er det et krav at du er registreret, hvilket du kan gøre her. Det anbefales at du registrerer dig online (mindst to dage før), men du kan også være heldig med at der er nogle få pladser tilbage på selve dagen ved det nærliggende turistcenter.

5. Berlin Zoo

Vi elsker dyr, og et besøg i Berlin Zoo var derfor et must. Dette er den ældste zoologiske have i Tyskland, der åbnede tilbage i 1841. Haven har et stort udvalg af dyr med hele 1500 forskellige arter, hvoraf der også findes nogle af de mere sjældne dyr som gorillaer, isbjørne og pandaer. Parken har som så mange andre zoologiske haver et spækket program med fodringer og shows, som jeg naturligvis vil anbefale at du tager en del af, da det er her man virkelig får set dyrene mens de er aktive.

zooberlin

6. Brandenburg Tor

En af de mest markante arkitektoniske perler i Berlin er Brandenburg Tor, som blev bygget tilbage i 1791. Under krigen stod porten op langs Berlinmuren, og blev i den forbindelse et symbol på den splittede nation. I dag anser man dog snarere porten for at være et symbol på foreningen af Tyskland. Porten har derfor haft mange betydninger igennem sine 300 år, og Brandenburg Tor er i dag en af Berlins mest besøgte attraktioner. Porten er så vel besøgt at det nærmest er umuligt at få et billede uden en strøm af turister.

7. Museum Island

Som navnet måske indikerer får du her en hel ø med museer. Her finder du museerne Altes Museum, Neues Museum, Bode Museum, Pergamon Museum og Alte Nationalgalerie. Her finder du samlinger der tilsammen dækker over 6000 års kunst- og kulturarv. Det kan klart anbefales at skaffe sig et 3 dages pas til museerne i Berlin. Dette pas gælder til en lang række af museer i Berlin foruden dem du finder ved Museum Island. Du kan få dit 3 dages pas her.

Tip: 2 gange om året bliver der holdt ekstra længe åbent på museerne i Berlin. Dette kaldes “Lange Nacht der Museen“. Hold øje med linket, for at se om der holdes længe åbent under dit næste besøg, og se hvilke museer der deltager i eventet samt edres åbningstider.

8. Fernsehturm

Flere større storbyer har disse udsigtstårne hvor man kan få en panoramaudsigt ud over byen. I Berlin hedder tårnet Fernsehturm, og er 368 meter højt. Herfra kan du få en 360 graders udsigt ud over den smukke by. Fernsehturm er den højeste bygning i Berlin, hvilket gør bygningen let genkendelig når man ser Berlins Skyline. Det kan anbefales at du køber din billet online for at springe køen over.

9. Kurfürstendamm

Er du ude efter en god shoppingtur bør du tage ind til Kurfürstendamm. Dette er hovedstrøget i det gamle Vestberlin, og er klart den største shoppinggade. Du finder også Europas største shoppingcenter KaDeWe, så der burde være mulighed for at få stillet sin shoppelyst. Gå desuden ikke glip af det store madtorv, der findes på 6. etage af KaWeDe, hvor du finder mad fra hele verden.

10. Holocaust Memorial

Dette monument gjorde et stort indtryk på mig.Foruden at være en perle rent arkitektonisk – men for foden af skulpturparken finder du desuden et visitor center med en spektakulær udstilling – der dog ikke er for børn og sarte sjæle. Monumentet og udstillingen er til minde om de tusindvis af jøder der måtte lade livet under 2. verdenskrig. Selve monumentet er bestående af 2711 massive betonblokke arrangeret i et striks gitter med forskellige højder. Det er et smukt monument, der er velbesøgt af turister fra hele verden.

holocaust

HVILKE SEVÆRDIGHEDER I BERLIN  MENER DU ER ET MUST SEE?

Written By
More from Rebecca Line

Gaveideer til de rejselystne #2

Det store spørgsmål er altid hvad man skal ønske sig til jul...
Read More

1 Comment

  • Rigtig god liste I har samlet. Og i særdeleshed er tippet om at besøge Reichstag værd at hæfte sig ved. Tror at mange danske rejsende dropper den fordi man skal registrere sig, men det er virkelig tiden værd, når først man besøger bygningen og ser den fede udsigt!

Skriv en kommentar