Florida

Miami – det sidste stop på vores roadtrip

Det sidste stop på vores roadtrip blev Miami – og sikke et fedt sted at slutte af. En smuk by med høj solskin og palmer overalt. Vi valgte et hotel i Downtown Miami, og kunne derfra tage med bussen mod Miami Beach og de øvrige bydele. Og det var tilmed ganske nemt at finde rundt.

På rundtur ved Miami Beach samt solnedgang

Den første eftermiddag / aften tilbragte vi ved Miami Beach, som er et stort område syd for stranden, med masser af spisesteder og shoppingmuligheder. Vi spadserede lidt rundt i bydelen, inden at vi ved 7-8 tiden bevægede os ned mod den sydlige kant af halvøen. Her var der en udsigt ud over Miamis skyline, hvor vi havde planlagt at se solnedgangen.

miami_sunset

South Beach

Dag 2 stod på strandtur om formiddagen. Vi tog ud til South Beach, som er den sydligste strækning langs Miami Beach. Dette skulle være den smukkeste strækning. På afstand var det også utroligt lækkert (som på billedet), men når man kom nærmere strandkanten kunne man pludselig se den store mængde tang. Knap så lækkert. Sandet var dog stadig hvidt og vandet klart blåt, så stranden var til trods for tang velbesøgt af de lokale.

soutbeach_miami

Graffiti ved Wynwood

Wynwood er et lille kunstdistrikt beliggende i Miami. Det kunstneriske miljø er centreret omkring Wynwood Walls som er en kunstinstallation, men hele området heromkring er også vældig interessant med store graffiti malerier overalt hvor du kigger.

Der er flere måder hvorpå du kan se området. Du kan se det på egen hånd – som vi gjorde – eller du kan tage med på en tour. Der findes flere forskellige tours til at udforske området – f.eks har firmaet Big Bus skabt en tour, eller du kan tage på en tour hvor du oplever meden på Wynwood Food Tour.

wynwood_miami

Shopping

På vores sidste dag i Miami var der godt overskyet, og vi skulle mod lufthavnen kl 16. Derfor tilbragte vi dagen ved Bayside Shopping Mall – indendørs, og tæt på vores hotel. Shopping centret har over 100 butikker samt en bazar, og et væld af spisesteder.

bayside_shopping

Efter endt shopping tog vi tilbage til hotellet, pakkede vores kufferter og satte afgang mod lufthavnen. Dette var enden på vores roadtrip, der bragte os fra Canadas grænse mod nord og helt ned til Floridas sydligste spids. Det har været en fantastisk og uforglemmelig rejse, der blev afsluttet med manér i Miami.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Karina
    9. oktober 2016 at 8:29 pm

    Miami er uden diskussion en lækker by med masser af steder, der er værd at se. Mange kender dog ikke såkaldte “off-the-beaten-path”-steder, som jeg kan anbefalde, at man besøger. Den ene er Redland’s Farmers Market, som ligger i det sydlige Miami inden, men når ned til Key Largo. Jeg besøgte den med mine børn, som elsker Redlands. Her er linket til vores oplevelse: http://redlands3lb.blogspot.dk/

  • Skriv en kommentar