8 madoplevelser på Samsø: Kom tæt på de friske råvarer

Vi kender vel alle til Samsø Kartofler? Kartoflerne vokser i den samske muld, og er blandt de tidligste kartofler i Danmark. Kartoflerne er af høj kvalitet, og så er de utroligt velsmagende – særligt når de er helt friske. Kartoflerne er så populære, at der hvert år kan afholdes et helt event omkring dem ved navn Samsøs bedste kartoffelmad. Men Samsø har meget mere at byde på end kartofler. Her finder du et væld af landbrug, hvor der dyrkes friske råvarer for livet løs. Vi var for nyligt på en gruppetur på Samsø hvor vi kom med ud i markerne for at se hvor råvarerne kom fra, og hvor vi desuden fik nogle gode smagsoplevelser på 3 gode spisesteder på Samsø.

S P O N S O R E R E T

samsoe madkulturhus3

Samsø Madkulturhus

Ved Samsø Madkulturhus deltog vi på et madlavningskursus, hvor der skulle fisk på menuen. Vi fik hver især stukket en hel fladfisk i hånden og lærte hvordan vi skulle filetere den. Herefter skulle vi hver især lave en forret og en hovedret hvor fisken indgik som hovedelement. Det var en utroligt hyggelig og nærværende oplevelse hvor vi med sikkerhed lærte et par nye tricks i køkkenet. Samsø Madkulturhus er dog meget mere end “bare” madlavningskurser. Du kan også finde forskellige food tours, foredrag og events og meget mere. Læs mere om Samsø Madkulturhus >

samsoe madkulturhus7
samsoe madkulturhus1
samsoe madkulturhus5

samsoe madkulturhus2
samsoe madkulturhus4

Smagen af Øen

Smagen af Øen er en lille cafe og købmandsbutik, hvor alle varerne i butikken samt alle råvarerne der anvendes i køkkenet er lokalt produceret. Butikken bugner med lokale produkter, og uanset om du ønsker olie til stegning eller marmelade til brødet, så er dette det helt rette sted at finde det. Vi fik serveret en lille tapas anretning hvor vi blandt andet fik flere forskellige typer af spegepølser og naturligvis Samsø kartofler til at lave vores helt egen kartoffelmad.

IMG_5908

IMG_5911
smagen af oeen

Samsø Bær

Tilbage i 2001 gik 3 samske bæravlere og en kok i et tæt samarbejde om at forsøge at udarbejde deres egne marmelader. De startede ud med solbær- og jordbærmarmelade, men har sidenhen udviddet sortimentet med flere marmelade varianter. Der er også kommet nye produktgrupper til, og Samsø Bær producerer i dag også snaps, olie og saft. Alle råvarer der anvendes til produktionen stammer fra egen avl, eller fra bæravlere i lokal-området. Det er muligt at komme ind forbi Samsø Bær henover sommeren, hvor man kan komme med ud på markerne og hvor man kan smage på produkterne i deres showroom. Læs mere om Samsø Bær >

samsoe baer3
samsoe baer1
samsoe baer4

 

Yduns have

Vi gjorde kun et ganske kort stop ved Yduns Have, som er en lille gårdbutik på Samsø. Dørene stod åbne og vi gik indendøre i den lille landbrugsbutik, hvor der var alverdens økologiske varer at vælge imellem. Vi kom ind til Yduns Have for at købe os nogen Samsø kartofler – og det skal siges at de smagte ekstra godt fordi at de var helt friskt opgravede og så selvfølgelig fordi at de var fra Samsø.

yduns have samsoe1
yduns have samsoe3
yduns have samsoe2

 

Grøntsagssafari

Virkelig et sjovt koncept – en grøntsagssafari. Med afgang fra Nordby kan du komme med rundt på en grøntsagssafari arrangeret af Brdr. Kjeldahl, som har et stort landbrug på Samsø. Du får halvanden times guidet tur, hvor en guide kører dig rundt i den grønne safaribus. Du ser markerne og får en indsigt i hvordan landbruget dyrkes her på Samsø. Ydermere får du naturligvis historien om hvordan Samsø Kartoflen blev til. Læs mere om Brdr. Kjeldahl og deres grøntsagssafari >

 

groentsagssafari samsoe1

groentsagssafari samsoe
groentsagssafari samsoe2

 

Samsøs bedste Kartoffelmad

For to år siden deltog vi ved eventet “Samsøs bedste kartoffelmad”, og det var sindsygt hyggeligt. Eventet afholdes hvert år i Samsø Hallen ved Tranebjerg, og i alt sin enkelhed går det ud på at restauranterne på Samsø dyster om at lave den bedste kartoffelmad. Da vi deltog ved eventet, var der i midten et kæmpe ta-selv-bord hvor man kunne lave alle de kartoffelmadder hjertet skulle begære. Rundt om dette bord var der en masse borde med sidde pladser hvor man kunne nyde sin egen kreation. I mellemtiden var restauranterne i fuld gang med at kreere deres madder, og ned langs siden i hallen kunne man se kokkene i fuld gang med forskellige køkkenredskaber. Til sidst blev kartoffelmadderne bedømt af et dygtigt dommerpanel, og til sidst var det muligt at komme helt tæt på kartoffelmadderne for at se Samsøs bedste kartoffelmadder. Læs mere om vores deltagelse i eventet >

samsoe_kartoffelmad2-2

 

Sams Island Distillery

Du kan også tage en smut ind forbi Sams Island Distillery, som er et lokalt destilleri hvor der brygges rom, gin og vodka. Destilleriet ligger i den lille by Onsbjerg på Samsø, og henover sommeren er det muligt at komme ind til en fremvisning, hvor du kan prøve at smage på sagerne, og høremere om historien bag de tre drikke. Vi nød særligt historien om deres gin, som har et twist af orangemyrer, der opsuges rundt omkring i skovene på Samsø. Læs mere om Sams Island Distillery >

sams island 2
sams island 1

 

Samsø Vinsyndikat

På Samsø dyrkes der også druer til vine, og vi var inde og besøge Samsø Vinsyndikat hvor vi fik en fremvisning og en prøvesmagning på de fine vine. Samsø Vinsyndikat er resultatet af hårdt arbejde for 11 vin-entusiater, som samarbejder om vinavl på kommerciel basis. Læs mere om Samsø Vinsyndikat >

vinsyndikat samsoe2

Har du flere gode oplevelser der bør nævnes?

Opdagelse.dk blev inviteret af Færgen og Visit Samsø, men alle meninger er vores egne

Written By
More from Rebecca Line

Sex And The City Tour

Serien Sex and the City med vores favorit singlepiger Carrie, Samantha, Charlotte...
Read More

Skriv en kommentar