London: Anmeldelse af 7 guidebøger

Nu er jeg ikke den store boganmelder, men ferien er snart over os, og guidebøgerne skal findes frem. Og muligvis står du og skal til at investere guidebøger til nye destinationer. Men hvilke guidebøger fortæller hvad, og hvilke er værd at købe? Jeg tænkte derfor at jeg ville give en vurdering af hvilke der er værd at gå efter – for der er ikke noget værre end at få købt guidebøger der ikke giver dig hvad du søger.

guidebog_london

1. Politikens Turen Går Til London

De fleste af os kender vist Turen Går Til serien fra Politikken. Dette er en udemærket bog, som kan købes alle steder. Bogen opdeles efter byens områder og har et indledende kapitel om alt bag om London samt et afsluttende kapitel med praktiske oplysninger. Under hvert område i bogen bliver der uddybet med hvilke seværdigheder, spisesteder og shoppinggader du skal besøge. Der er også lagt nogle udemærkede ruter ind som du kan følge. En god bog for dem der ønsker at se de vigtigste seværdigheder.

2. Lonely Planet Pocket London

Dette er klart en guidebog jeg kunne overveje at købe. Du får et godt overblik over byens områder, top seværdigheder samt fler udførlige guides til hvordan du kan planlægge din dag. Herudover er der også noget for dem der er en smule mere garvede i London, med insidertips, og anbefalinger for de mindre turistede seværdigheder. Bogen er altså fyldt med guides – og med dem kan du nå rigtig langt.

3. Momondo, Ta med til London

I denne guidebog opdeles byen i zoner som: midt, nord, syd, øst, vest og sydvest. Hvilket er nemt og overskueligt i forhold til denne bog, men det bliver uoverskueligt når du mikser den med mere litteratur om London. For hver zone er der beskrevet nogle af de vigtigste oplevelser og seværdigheder. Herudover er der anbefalet nogle spisesteder, barer samt shoppingmuligheder. Bogen gør det super let at finde rundt i London, og giver en masse gode tips og tricks.

4. London – 44 fantastiske steder for børn

En ideel bog til børnefamilier. Her skildres der 44 gode steder hvor du kan tage børnene med. Bogen er fyldt med billeder og knap så meget tekst, så det er mest af alt en visuel oplevelse. De 44 oplevelser er bestemt ikke kun for børn – og jeg har selv fundet en del ting i bogen jeg bare MÅ prøve. Den eneste ulempe ved denne bog er, at den er alt for hurtigt læst.

5. Hi London – med klassen på tur

Denne bog er udarbejdet for skoleklasser der skal på tur. Bogen har derfor farveinddelt Londons seværdigheder alt efter hvilke fag de kan indgå som en del af undervisningen. Det er ikke den mest dybdegående bog, men heri finder man en hel del tip til bedste udflugter, og alle seværdigheder bliver omtalt nemt og pædagogisk.

6. Vide Verden – London

Denne bog skildrer livet i London og giver et helhedsindtryk af byen og dens seværdigheder. Bogen kan godt være meget teksttung, og du får ikke serveret de bedste seværdigheder ligesom i en typisk guidebog, men bogen har også nogle rigtig gode sider fyldt med nyttig info. Vide Verden er god for dig der gerne vil gå mere i dybden med Londons seværdigheder.

7. TimeOut – London 2012

Nu elsker jeg i forvejen TimeOut, som er en hjemmesideportal for massevis af artikler om kommende events og gode seværdigheder og barer på nettet. TimeOut skriver om en hel del storbyer. Tilbage til boganmeldelsen – I forbindelse med OL i London i 2012 har TimeOut udgivet denne bog, der har et kapitel der omhandler begivenhederne samt de største seværdigheder i den olympiske park. Herefter er der en grundig gennemgang af byens seværdigheder, spisesteder samt muligheder for underholdning.

HAR JEG GLEMT NOGEN? HVAD ER DEN BEDSTE GUIDEBOG TIL LONDON?

Written By
More from Rebecca Line

16 ting du kan lave i Central Park

Der er masser af sjove aktiviteter for både børn og voksne i...
Read More

Skriv en kommentar