Kunsten – et moderne kunstmuseum i Aalborg

Efter en gennemgribende renovering der har varet godt og vel halvandet år, står Kunsten i Aalborg nu igen med åbne døre og byder turister og kunstinteresserede velkomne. Museet byder på moderne kunst og samtidskunst fra 1900 og frem, og huser en stor samling af både danske og udenlandske kunstnere.

aalborg_kunsten5

Udstillinger hos Kunsten

Hos Kunsten vil du med garanti få dig et væld af kunstoplevelser. Kunstmuseet huser to faste samlinger: Let’s Match! og Let’s Get Lost!

Når du går rundt i udstillingen Let’s Match! vil du opleve at kunsten er opdelt i 10 små rum, hvor det er opdelt i forskellige temaer og sammenhænge. Dette er atypisk, da kunst som oftest bliver inddelt i tidsperioder og årstal. Udstillingen Let’s Get Lost! indbyder til at man netop forsvinder i mængden af malerier, skulpturer og andet. Samlingen består af mere end 400 værker, og er placeret rundt omkring i en spændende ‘labyrint’ af skillevægge.

aalborg_kunsten4

Leg med sanserne

Du kan også få en oplevelse for dine sanser i den midlertidige udstilling Rui Ni / Voices of the Forest af Ernesto Neto. Her bliver du bedt om at tage skoene af inden du træder ind i et centralsalen, som er fyldt med kreative udformninger – i denne udstilling kan du nemlig mærke, se og dufte elementerne omkring dig. Udstillingen er desuden ideelt for børn, da de bløde organiske former indbyder til leg.

Denne udstilling fortsætter frem til oktober 2016. Hold øje med udstillingskalenderen for at få et overblik over kommende udstillinger.

aalborg_kunsten8

Tegnet af arkitekten Alvar Aalto

Turister strømmer til Kunsten – ikke alene for de spændende udstillinger – men også for at opleve selve bygningen. Kunstmuseet er oprindeligt tegnet af den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto i samarbejde med sin kone Elissa Aalto samt den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël. Bygningen stod færdig i 1972 og var et kunstværk i sig selv med sine unikke former, lysindfald samt materialevalg med hvid marmor både ude og inde. Kunsten er desuden den eneste bygning, som Alvar Aalto har designet uden for Finland, hvilket gør denne bygning særligt unik.

Alvar Aalto var ikke kun en fantastisk arkitekt, men også en dygtig møbeldesigner, skulptør og maler. Han har designet et stort udvalg af stole og møbler til hjemmet. Det nok mest kendte møbel er den trebenede taburet Stool 60.

aalborg_kunsten9

Restaurering af kunstmuseet

Under den omfattende restaurering af Kunsten er der sket en kæmpe forandring af bygningen, hvor man har forsøgt at bevare bygningens essens – bygningen var nemlig fredet. Projektet blev ført under Erik Møller Arkitekter, og under restaureringen er der blevet udskiftet 317 tons marmor både inde og ude. Herudover er der skabt en ny stor udstillingssal samt en cafe og en butik.

Kunsten blev genåbnet i januar 2016 med 6 nye internationale hovedværker – heriblandt en spejlinstallation af kunstneren Michelangelo Pistoletto

aalborg_kunsten3

Deltag selv

Inde i midten af udstillingen ‘Let’s Get Lost!’ var der et lille lounge område bestående af 4 sammensatte sofaer der stod i kreds omkring et bord. Her kunne man finde lidt blandet underholdning. Du finder en Ipad med videoer, terninger til et spil, og kort hvorpå du kan tegne og farvelægge. Herved indbyder Kunsten til at du selv deltager aktivt med kreativitet og leg.

aalborg_kunsten2

God mad hos Café Aalto

Men Kunsten er ikke kun et spændende kunstmuseum. Du finder også en skulpturhave, en butik og en rigtig god cafe ved navn Café Aalto. Vi spiste på cafeen, og vi må sige at vi var mere end blot tilfredse med maden. Desuden har Café Aalto en moderne og nutidig indretning med et stort lyst vinduesparti ud mod skulpturparken. Ja, både mad og omgivelser er helt i top! Og så er priserne endda overkommelige.

Husk evt at reservere bord hvis i ved i skal spise på cafeen. Vi var der en søndag i april og stort set alle borde var bookede eller langt de fleste havde et reserveret skilt da vi ankom. Vi går ud fra at stedet er så velbesøgt, fordi at aalborgenserne er lige så tilfredse med maden hos Cafe Aalto som vi var.

aalborg_kunsten1

 

 

VisitDenmark logo org

 

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret til Aalborg af Visit Aalborg, men alle meninger er vores egne

Save

Written By
More from Rebecca Line

7 dages sightseeing i Barcelona

Barcelona er en af mine favorit storbyer i Europa, og på trods...
Read More

Skriv en kommentar