Kongernes Jelling på en solskinsdag

Jeg har tidligere skrevet kort omkring Jelling i et indlæg om hvad der værd at se i Vejle og omegn. Jeg har flere gange besøgt jelling og jellingestenene da jeg var yngre, og forleden dag tog jeg herud igen.

IMG_4531

UNESCOS verdensarvsliste

Jeg tror at det er de færreste der sidder og funderer over hvor stor en betydning Jellingestenene har for Danmarks historie. Men det er med god grund at stenene tilbage i 1994 havnede på UNESCOS verdensarvsliste. Stenene kaldes Danmarks dåbsattest idet de er symbolet på, at Danmark blev samlet under én konge – Gorm den Gamle. Det er også herpå at Danmark bliver nævnt for første gang som et land. Herudover er det også det første tegn på kristendommens indførelse i Danmark. Ja disse sten er på mange måder en vigtig del af Danmarks historie.

IMG_4468

Jellingestenene

Der er tale om 2 store sten der står opført udenfor Jelling Kirke tilbage i vikingetiden. Herpå er der skrevet med runer til minde om kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Dagen i dag står de i glasmontre, men det har de ikke altid gjort. Jeg kan tydeligt huske en klasseudflugt jeg var på i folkeskolen, hvor hele min klasse og jeg stod og rørte ved stenene og prøvede at klatre op på dem. For nogle år siden valgte man dog at sætte dem i glasmontrer for at beskytte stenene mod vind og vejr og nok også mod turister der skal hen og røre. Det gør dog ikke stenene mindre imponerende – og de står stadigt som et af Danmarks vigtigste udflugtsmål.

IMG_4503

2 gravhøje

Foruden de 2 Jellingesten findes der også 2 store gravhøje i Jelling. Disse 2 grave tilvhører Gorm den Gamle og Thyra. De 2 høje er placeret på hver sin side af Jellings hvide kirke hvorved Jellingestenene står. Den største af de to gravhøje er Thyras Høj, der måler 8,5 meters højde og 65 meter i bredden.

IMG_4516

Museet har desværre lukket

Det er en del år siden at jeg sidst har besøgt Kongernes Jelling, men jeg erindrer deres museum hvor de fortalte om de danske konger, runer samt indførelsen af kristendommen. Da jeg forleden var et smut ude forbi Jelling og Jellingestenene måtte jeg dog sande at deres tilhørende museum var lukket i forbindelse med renovering og muligvis udvidelse. Museet åbner først igen i sommeren 2015, og den lange periode med renovering sætter nogle høje forventninger til museets indhold. Læs mere på: www.natmus.dk/kongernes-jelling/ og følg med i udviklingen.

IMG_4877

Written By
More from Rebecca Line

At vælge den rigtige ‘Great Ocean Road’ tour

Vi har sammensat nogle få af de mange udbydere af tours ved...
Read More

Skriv en kommentar