Sådan anvender vi souvenirs i hjemmet

Der er vist ingen tvivl om at vi elsker souvenirs, hvilket med sikkerhed også afspejles i vores hjem. Vi flyttede i hus for godt et år siden, hvilket har betydet at vi nu er i fuld gang med at opgradere på indretningen. Og det gælder både når der er tale om nye møbler, men så sandelig også alt det nips, som pryder væggene og den daglige indretning.

1. Souvenir-reolen

Vi har netop påbegyndt et nyt souvenir-projekt, som vi kalder “souvenir-reolen”. Det går i alt sin enkelthed ud på, at vi på alle vores kommende rejser vil lede efter nye souvenirs der vil gå godt med denne stilfulde teaktræs reol. Vi har stadig en del tomme pladser på reolen, men vi har høje forventninger om at den bliver fyldt godt op en dag. Så dette er blot den spæde opstart! Reolen står desuden på en stor repot, som pt er gabende tom bortset fra denne reol. Og vi har planer om at hele dette rum på sigt skal indrettes med vores rejseminder. F.eks. har vi nogle fine læder pufs købt i marokko der stadig venter på at blive fyldt op, og på sigt skal vi også have vores rejseminder op på de mange hvide vægge i rummet.

souvenirs_reol

2. I køkkenet

I køkkenskabene gemmer der sig endnu ikke det store, men der begynder efterhånden at snige sig et par souvenirs derind også. F.eks. disse grafiske skåle fra Marokko. Herudover har jeg en plan om at begynde at samle på kogebøger fra rejsen. Og gerne med nogle lokale opskrifter, der siger lidt om maden i det land man nu besøger.

3. Rejseminder som personlige plakater

En af vores favorit-souvenirs er nu engang de billeder vi selv tager med vores kamera. Herigennem foreviger man en masse gode øjeblikke fra rejsen. Disse billeder bliver dog ofte glemt og gemt i mængden af dokumenter og andet på ens computer, så vi har valgt at få nogle af vores ferieminder op på væggen i form af personlige plakater af eget design. Disse plakater sælges ovre på vores webshop Bentzenberg.dk, og der findes et utal af forskellige templates du kan gå ud fra for at skabe en helt personlig og unik plakat.

souvenirs_billed personlige plakater egne billeder

4. På børneværelset

Bamser, legetøj, puslespil og læring – der er masser af sjove og specielle souvenirs at finde i udlandet til børn. Vi tager ofte ind i legetøjsbutikker og souvenir butikker og forsøger på at finde noget nyt til vores børn, og vi synes at det er langt sjovere at tingene på børneværelset også har en god historie, og at Andrea og Wilfred får nogen unikke ting der ikke kan købes herhjemme. Tingene på billedet er blot et meget lille udpluk af alle de ting vi gennem tiden har slæbt med hjem, men vi har også alverdens børnebøger, et hav fuld af bamser, et navnetog og meget andet.

souvenirs_barn legetøj

5. I klædeskabet

Det er altid rart at købe nyt tøj – og særligt når man gør det i udlandet. Her er der mulighed for at besøge nogen nye butikker, som forhandler nogen mærker vi ikke kender herhjemme. Jeg bliver generelt langt gladere for det tøj jeg køber når der også knytter sig en god historie dertil, og så er jeg generelt fan af at man også kan finde noget mere unikt i klædeskabet.

6. Postkort-samling

Man kan bruge postkorts til mange ting, og de kan være vældigt dekorative. Du kan hænge dem op på væggen, køleskabet eller på en opslagstavle. De kan også anvendes i en scrapbog eller måske et fotoalbum. Vi selv er i færd med at skaffe os en stor postkort-samling til et helt specielt formål: de skal nemlig anvendes til vores kommende bryllup hvor vi har planer om at skulle have et rejsetema. Vi vender tilbage med detaljerne herom, når vi engang nærmer os det foranstående bryllup. Men indtil da lader vi postkortsamlingen vokse i takt med vores rejser.

souvenirs postkort

7. På juletræet

Vi har netop påbegyndt et nyt tiltag, for vi har fra i år besluttet os for, at vi fremadrettet skal købe nyt julepynt til juletræet på alle de rejser der nu skulle tillade det. På vores seneste rejse til Harzen i fandt vi f.eks. disse fine hvide snefnug. Det er dog nok begrænset hvem der sælger julepynt om sommeren, så udvalget snævrer sig nok hurtigt ind til primært at være souvenirs indkøbt på julemarkeder rundt omkring, hvilket også er en ting vi vil til at dyrke noget mere fremadrettet. Men vi synes bestemt at det kunne være en fed detalje at få vores helt store passion for rejser med på juletræet i form af små rejseminder.

juletrae_pynt souvenirs

 

Køber i Souvenirs? Og hvor opbevarer i jeres rejseminder?

Written By
More from Rebecca Line

Galleri: Naturskønne Kreta

I sommeren 2006 var jeg en smut på Kreta på en badeferie...
Read More

2 Comments

  • Sikke gode idéer til, hvordan man kan bruge alle sine souvenirs, når man vender hjem fra rejsen. Jeg køber selv rigtigt mange souvenirs, men det skal allerhelst være ting, som jeg kan se mig selv bruge, når jeg kommer hjem igen. Derfor køber jeg oftest ting, der kan bruges i køkkenet, enten i madlavningen eller til servering (:

    • Det er altså også en god ting :-) Vi elsker at købe funktionelle souvenirs som vi kan anvende igen og igen efter rejsen, så det ikke “bare” er ting der står og samler støv :-)

Skriv en kommentar