Key West

USA’s sydligst beliggende ø er Key West, som er den sidste af mange små øer man passerer når man følger Highway 1 til ende. Øen ligger godt og vel 3 timers kørsel fra Miami, så det anbefales at sætte minimum et par overnatninger af, så der er tid til at nyde byen og lidt tid ved poolen eller stranden.

keywest

Om øen

Øen er ultimativt en turist ø, men på den gode måde. Der er masser af hoteller at bo på og rigeligt med små hyggelige spisesteder på alle gader. Husene i byen har en helt speciel stil, og der er ikke store hoteller der rager 20 etager op i luften. Stemningen er afslappet, og alle er i Key West af samme årsag – at koble fra hverdagen og nyde hinandens selskab.

Aktiviteter på øen

Vil man have lidt aktivitet om dagen, er mulighederne mange. Cykler og scootere kan lejes så man kan udforske øen på egen hånd, eller man kan vælge at tage en lille gåtur. Øen er ikke stor, og afstandene er derfor ret overkommelige. Der er også et stort udvalg af vandsport, hvor du blandt andet kan komme på flotte bådture, prøve at kitesurfe, eller endda give sig i kast med snorkeling.

keywest_southernpoint

Seværdigheder

Must see seværdighederne er ikke mange, og det kan anbefales at tage turen med trolley Tours, hvormed du på ingen tid lærer byen at kende. Der findes flere selskaber der tilbyder disse rundture i både bud og tog. På denne rundtur vil du komme forbi de største must see seværdigheder såsom Southermost Point, det sydligste punkt i USA, samt Mile 0 – der hvor highway 1 starter – som er særligt sjovt at se hvis man har været på en længere roadtrip.

Herudover er en populær turistattraktion en tur på Fort Jefferson færgen ud mod Dry Tortugas National Park, hvor du kan opleve områdets kendte Fort. For at komme herud skal du som sagt på en bådtur, hvilket kan kombineres med lidt snorkeling eller anden vandsport. Øen har desuden også flere små strande, men anbefalingen herfra er at finde et hotel med en lækker pool.

Key West by night

Hver aften er pladsen Mallory Square godt fyldt med mennesker hvor man kan se solnedgangen gå ned over øerne. Når mørket falder på kommer der godt gang i de mange barer. Duval St. er gaden hvor der er godt med spisesteder, livemusik på barerne, og hvor de sædvanlige souvenir butikker holder til.

Key West og de mange andre øer ligger syd for Florida. Florida er The Sunshine State, men som vi selv kender det fra lille Danmark, så kan der nemt komme en regnbyge med torden når det bliver rigtigt varmt. Men Florida og Key West er bestemt et besøg værd – selv i dårligt vejr.

keywest_mallorysquare

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar