Katedralen i Granada

Tag et kig indenfor i denne smukke og guddommelige katedral beliggende i Granada. I spanske sammenhæng benævnes katedralen under navnet: Santa Maria de la Encarnacion. Katedralen har en imponerende facade, men det kan være svært at danne sig et ordentlig indtryk heraf i det klemte bymiljø.

Granada 170

Opførelsen af kirken påbegyndtes i 1523, få årtier efter at de kristne havde tilbageerobret byen fra mauerne (1492). Kirken blev derfor placeret hvor der tidligere havde stået en moske. Opførelsen af kirken startede under arkitekten Egas, men flere arkitekter har i tidens løb haft indflydelse på kirkens udseende, og først i 1704 stod den færdig. Dvs at det har taget 181 år at få den bygget færdig, og igennem tiden har den fået præg af forskellige stilperioder. Den primære stil der pryder kirken er en storslået spansk renæssancestil, men der findes også elementer af barokken på facaden.

Interiør

Katedralen i Granada er lige så imponerende indvendigt. Der er højt til loft, og man får et klart indtryk af at det er lyst og lækkert. Indretningen er holdt i guld og hvid marmor, og kirken er dekoreret med smukke skulpturer og billeder. Kirken er dekoreret af kunstnere som Alonso Cano, Juan de Sevilla og Pedro de Mena. Hovedattraktionen inde i kirken er Capilla Mayor, som betyder Det Store Kapel. Capilla Mayor er placeret i en yndefuld rotunde omgivet af en kuppel på næsten 50 meters højde. Rotunden er udsmykket med billeder fra Jomfru Marias liv.

Praktisk info

Prisen for at komme ind i katedralen er 4€ og det er gratis for børn under 10 år. Yderligere er det gratis for handikappede, og der er rabat for pensionister, studerende der nøjes med at betale 2,50€ pr person. Du kan købe billetterne ved indgangen.

Granada Cathedral
Gran Vía de Colon 5, 18001

Granada 558

Save

Written By
More from Rebecca Line

Aktiviteter for hele familien hos Samsø Feriecenter

Samsø Feriecenter er beliggende på den sydlige del af Samsø, og er...
Read More

Skriv en kommentar