Aktiv ferie Søhøjlandet

Kanotur på Gudenåen

Der er rig mulighed for at tage på kanotur eller kanoferie i Danmark, og langs Gudenåen ligger der et utal af kanoudlejningsfirmaer, der vil gøre alt for at hjælpe dig med din tur. Vi anvendte Ry Kanofart, der havde sørget for en kano til os samt en rute vi kunne følge.

ry kanotur 1

Vores kanotur

I lørdags var vi på kanotur op langs Gudenåen. Vi startede dagen hos Ry Kanofart hvor vi fik udleveret en kano, 2 redningsveste, 2 årer samt et kort over området hvorpå vi fik tegnet vores rute. Inden vi begav os afsted fik vi lidt instruktioner til færdsel til vands, håndtering af kanoen samt besked om hvor og hvordan vi skulle aflevere kanoen ved dropoff destinationen – hvor Ry Kanofart ville afhente kanoen.

Vi havde valgt at følge åen fra Ry og op mod Himmelbjerget, hvilket er en strækning på omkring 7 km. Vi klarede kanoturen på ca 3 timer – inkl. en halv times frokostpause ved Alling Vest, som er et hyggeligt naturspot, hvor man kan slå sit telt op for natten, du kan sidde rundt omkring bålet eller du kan endda bestige det nærtliggede Bryggebjerg, som giver dig en smuk udsigt ud over Gudenåen og naturen der omgiver den. Turen op på Bryggebjerg tager ca en time, og vi valgte at springe den over, da vi hellere vil have denne oplevelse på en dag med mere klart vejr.

Vi afsluttede dagens kanotur ved Himmelbjerget – trætte og udmattede efter flere timers padlen. Det er en hård tur for folk der ikke er vant til at være ude at sejle (os selv inklusiv), og man får sat gang i nogle muskler man ellers ikke bruger. Så ja, det var utrolig hårdt på nogle strækninger, men det var det hele værd! Ikke mindst for at kunne sige at man klarede det, men også pga den smukke fredelige natur der omgav os hele vejen op langs Gudenåen. Og så selvfølgelig for at få et øjeblik væk fra den travle hverdag, hvor man kan sidde og nyde den rå natur når den er bedst. Vi gør det gerne igen!

ry kanotur 3

Kanotur i ustadigt vejr

Vi havde tjekket vejrudsigten mange gange frem til vores kanotur, og der var lovet regn om formiddagen og at det skulle klare op senere på dagen. Vores kanotur var arrangeret hen på eftermiddagen, og vi ramte derfor kun en smule støvregn undervejs. Og det var en fantastisk oplevelse på trods af at himlen var grå og broget. Naturen var stadig utroligt smuk med et lag af dis hist og her. Vi lod os fortælle at det ofte skræmte mange turister væk når vejret ikke lovede skyfri himmel, og vi ville da heller ikke selv have lyst til at sejle ud i styrtende regnvejr, men en grå himmel skræmmer os dog ikke.

ry kanotur 5

Forskellige typer af kanoture

En kanotur er ikke bare en kanotur. Der findes masser af muligheder hvadend du ønsker at sejle ud i det fri sammen med familien, firmaet eller sammen med din skole eller spejdergruppe. Herudover kan du vælge om du vil ud at sejle en kort tur på en time, eller om du ønsker en rigtig outdoor oplevelse med flere dage på Gudenåeen. Hertil kan du medbringe telt og udstyr i din kano. Uanset hvad du søger kan du hurtigt få en masse gode forslag til ruter.

ry kanotur 2

Sejl op ad Gudenåen

Alt i alt er Gudenåen 160 km lang og den strækker sig fra Tørring til Randers. Det er dog kun de 140 km der kan besejles i Kano. Det er dermed muligt at sejle stort set hele strækningen via Gudenåen. Hvis dette er ønsket bør du afsætte rigtig god tid og pakke tasken derefter. Man sejler gennemsnitligt 4 km/t og man sejler typisk 15-20 km på en dag.

ry kanotur 6

Har du været på en kanotur op langs Gudenåen?

Save

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar