Jagten på de danske brunkager

Er du i Australien, og er du ligesom jeg en sucker for de danske juletraditioner? En af mine faste traditioner hedder sig, at der skal bages hjemmebagte brunkager, en tradition jeg ikke ønsker at misse, men havde glemt at tage højde for.

brunkager_australien

Potaske

For at kunne bage brunkager skal man nemlig bruge krydderiet potaske, som er til at finde i samtlige danske supermarkeder op til jul. Men i Australien er dette ikke et krydderi man kender. Jeg forsøgte ellers så fint at forklare det til en ekspedient der rystede på hovedet af mig. Det er derfor en rigtig god ide at medbringe dette hjemmefra.

På jagt i IKEA

Fortvivlet spurgte jeg andre danskere i Australien til råds, og heldigvis kendte de til en lille guldgrube. Der findes Potaske i IKEA. Der ligger 2 IKEA butikker i Sydney, og jeg tog straks en ekspedition til Tempe. Krydderiet var dog ikke til at finde, men jeg fandt en kagedåse med svenske brunkager, og det var godt nok for mig.

Sendt med posten

Alt imens min søgen efter potaske i Australien var i fuld gang, havde jeg også sendt bud efter det hjemmefra. Mine kære forældre havde sendt en pose afsted, men det tog en evighed om at nå frem. Postkassen blev tjekket dagligt, men først tidligt den 24. december var der gevinst. Herefter var det fluks en tur ud i køkkenet for at bage vores helt egne danske brunkager.

Written By
More from Rebecca Line

Miami Bucketlist

Man forbinder hurtigt Miami med godt vejr og smukke sandstrande, men byen...
Read More