Jul

Gaveideer til de rejselystne #2

Det store spørgsmål er altid hvad man skal ønske sig til jul – og nu er det sandelig ved at være sidste udkald for at finde gaven til den du holder af. Hvis du stadig står og mangler inspiration til din rejselystne ven, kæreste eller kollega har jeg et par gode ideer. Her er i hvert fald nogle af de ting der er på vores ønskeliste i år. Husk også at se den supplerende julegave-liste, som vi udarbejdede sidste år.

gaveideer rejse

1. Toilettasker

Det er helt uundværligt at have en toilettaske når man er på farten, og gerne én der er en smule rummerlig, så der er plads til alt dit grej indenfor personlig pleje og makeup. Vi har haft udkig på denne toilettaske fra Vittorio, som forhandles hos Neye. For os at se er den funktionel, men med et eksklusivt udseende.

2. Kamerarem

Vi ejer selv et spejlreflekskamera fra canon, hvortil der hører en standard rem. Denne er super fin og funktionel, og jeg har haft den siddende på mit kamera i alle de år, hvor jeg har ejet mit canon kamera. Dog har jeg altid haft et lille ønske om at udskifte den omvandrende canon-reklame med noget mere diskret. For selvom at jeg er stor canon-fan, så er det efter min mening bare en smule for turistet, og det øger fokuset på, at du render rundt med et kamera.

3. Plakater

Vi elsker plakater. Grafisk opsatte plakater, plakater med citater, fotografier og meget mere. Vi har derfor opstartet en webshop med rejserelaterede plakater, som er perfekt for dig der elsker at rejse eller ønsker at vise hvor du er fra eller har været i dit hjem. Vi har tilmed tilført nogle personlige plakater af egen produktion. Her kan du vælge en template og fremsende de ønskede billeder, hvorefter vi udarbejder dig en unik plakat. Det er da en perfekt julegave. Se alle plakater her.

4. Kamera

Uanset om du rejser meget eller lidt, så håber jeg at du vil give mig ret i, at et kamera er et must. Vi bruger et Canon spejlrefleks men mindre kan også gøre det. Og lige for tiden drømmer vi selv om et lomografi-kamera, til at forevige de gyldne øjeblikke på rejsen med et analogt perspektiv.

5. Høretelefoner

Høretelefoner kan være super praktisk på rejsen. I flyet kan du bruge dem til at fordrive tiden mens du venter og på stranden kan du slappe af og nyde livet med musik i ørerne.

6. Solbriller

Jeg må erkende at jeg er lidt af en samler når det kommer til solbriller – på trods af at jeg typisk kun bruger ét par i en sæson. Solbriller er helt uundgåeligt når solen står højt på himlen og når man tager afsted til syden sol. Derfor står de altid på min ønskeseddel – på trods af at jeg bestemt ikke mangler.

7. Kuffert

Jeg trænger til at få mig en ny kuffert til de længere rejser. Da jeg var yngre lånte jeg altid en af mine forældre (som af en eller anden grund har et helt hav af kufferter stående til “udlån”). Senere hen er Kris og jeg begyndt at dele, og rent faktisk er det sjældent at vi har brug for at rejse med 2 store kufferter, da vi bestræber os på at medbringe så lidt som muligt på rejsen. Men efter at have fået et barn må man nu erkende at kufferterne bliver fuldt til renden hver gang, og en ny kuffert er derfor tiltrængt i vores lille hjem.

Save

Save

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar