Hamburger Kunsthalle

Kun halvanden times kørsel fra Danmarks grænse finder vi Hamborg, en by der er rig på kunst og kultur. I Hamborg finder du Hamburger Kunsthalle, der har en stor samling af malerier af kendte kunstnere. Der udskiftes jævnligt med udstillinger, og årligt vil der ca være 20 forskellige at vælge imellem.

kunsthalle4

Kendte kunstnere

Som nævnt er Hamburger Kunsthalle fyldt med malerier af kendte kunstnere. Primært fokuseres der på malerier fra Hamborg i det 14. århundrede, malerier af hollandske kunstnere fra det 16. og 17. århundrede (inkl Rembrandt) samt en stor samling af kendte malerier fra det 19. århundrede. Blandt kunstnerne fra det 19. århundrede findes der Max Liebermann, Lovis Corinth, Philipp Otto Runge, Caspar David Friedrich og Adolph Menzel. Sidst men ikke mindst er den ene bygning fyldt med moderne kunst efter 1945 med kunstnere som Pablo Picasso, Paul Klee og Max Beckmann.

Kunstmuseet

Hamburger Kunsthalle er placeret i byens centrum og består af tre sammenhængende bygninger designet af tre forskellige arkitekter i 1863, 1919 og 1997. Bygningen har derfor stor variation i dets udformning. Kunstmuseet blev som sagt påbegyndt i 1863, men blev allerede grundlagt tilbage i 1817 hvor der jævnligt blev holdt udstillinger. I dag er museet det største kunstmuseum i Tyskland og rummer samlinger indenfor flere kunstarter som:  romantisme, impressionisme, klassisk modernisme og nutidig kunst med pop art, concept art, video og fotografi.

Hamborg-kunsthalle

Generelle oplysninger

Kunstmuseet har åbent alle dage fra tirsdag til søndag, og foruden en imponerende kunstsamling vil du yderligere kunne finde en god cafe og et bibliotek. Billetten koster 12 €, og 6 € hvis du har studiekort. Yderligere kan du betale 3 € for en guided tour, og det er bestemt pengene værd. De kære guider har en masse at fortælle, og du får en masse info uden at skulle bruge timer på at læse de små skilte. Kontakt dog kunstmuseet inden, da det ikke gælder alle dage.

Hamburger Kunsthalle
Glockengießerwall 1
20095 Hamburg

Written By
More from Rebecca Line

En guide til at få billige Broadway billetter i New York

Jeg elsker teater og musical shows, og jeg har efterhånden set de...
Read More

Skriv en kommentar