Harzen

En dag i Bad Harzburg

Harzen er et dejligt område i Tyskland der byder på alt lige fra familieferie med badeland og legepladser til aktiv ferie med hiking og golf. Så om du står overfor at skulle planlægge en miniferie til Harzen eller om du blot lægger vejen forbi på vej videre sydpå, så har vi her en lille guide til hvordan du kunne tilbringe en dag med børn i Bad Harzburg, en charmerende lille by i det nordlige Harzen med mulighed for masser af aktiviteter.

plumbohms-reception

 

Check ind på Plumbohms Bio Suiten

Under vores ophold i Bad Harzburg boede vi på Plumbohms, hvor vi havde fornøjelsen af at bo i en stor suite, hvilket er ren luksus og meget anbefalelsesværdigt når man rejser med børn. Det gjorde nemlig at Andrea virkelig kunne få lov til at løbe omkring og lege. Normalt kan en hotelsuite godt være lidt pricy i forhold til et standard værelse, men faktsik finder man dem på Plumbohms til en virkelig god pris, så det er ikke et sted jeg ville spare.

To be honest så nåede vi aldrig at prøve deres morgenmad, for morgensmadsrestauranten åbnede først kl 8 hvilket er sent når man rejser med en baby. Men aftensmaden på restauranten samt deres udvalg af kaffe og kage var bestemt ikke at klage over. Hotellet har desuden en helt fantastisk beliggenhed – nemlig på byens gågade. Du kan hermed nemt komme til flere af byens seværdigheder til fods såsom Bergburg svævebanen og Baumwipfelpfad Harz. Hotellet har naturligvis også en parkeringplads hvor du kan stille bilen hvis nu du skal ud på nogen ture i området.

Indretningen på værelserne og på hotellet generelt var super hyggelig og nærværende med lidt tyroler-vibes. Og det bedste ved dette hotel har vi gemt til sidst – nemlig deres spaområde med tagterrasse med udsigt ud over byen. Det kan i læse mere om sidst i dette indlæg.

plumbohms room

lumbohms-entrance

plumbohms-maden

 

Tag en tur på gågaden

Bad Harzburg har en rigtig hyggelig gågade Herzog-Wilhelm Strasse med en lang allé som du følger under de høje kanstanjetræer. På gågaden findes der masser af cafeer med kaffe og kage, ølstuer hvor du kan få dig en lokal fadøl samt butikker hvor du kan købe alt lige fra specialiteter, souvenirs eller tøj. Udvalget af tøjbutikker var dog ikke det bedste efter vores mening.

På en varm sommerdag er det selvfølgelig et must at spise en is, hvilket er helt oplagt mens man slentrer ned ad gaden, eller mens du slapper af på en af de mange bænke. Husk også at tage et kig ned langs byens bæk der løber langs gågaden. Ud over at det altid er lidt hyggeligt med rindende vand, var vi nemlig også så heldige at se en vaskeægte vaskebjørn der slentrede langs bredden.

bad-harzburg

bad-harzburg-is-2

jungbrunnen

 

Nyd udsigten over trætoppene

De lokale seværdigheder Baumwipfelpfad Harz og Burgberg-Seilbahn giver dig mulighed for at nyde udsigten henover trætoppene. Du tilgår de to seværdigheder via Bergburg Ticketcenter hvorfra du kan købe billetter. Baumwipfelpfad Harz er navnet på et stisystem der løber henover trætoppene, med en højde på op til 26 meter. Turen i trætoppene er utrolig børnevenlig og undervejs kan man finde lidt forskellige udfordringer og leg.

Turen med Burgberg-Seilbahn svævebanen tager dig op på Burgberg i ca 483 meters højde, og byder på en dejlig udsigt ud over Bad Harzburg. Desuden er bjerget også starten for flere vandreture i området.

treetop-2

treetop

treetop-glass-floor

treetop-glass-floor-2

 

Nyd en lækker aftensmad

Der findes masser af gode spisesteder i Bad Harzburg. Dog skal man være opmærksomme på at mange steder lukker allerede kl 18, og at flere af restauranterne holder lukkedag f.eks. mandag og tirsdag. Så man skal lige planlægge omkring det hvis man ønsker at spise på en bestemt restaurant. F.eks. var der to spisesteder vi aldrig nåede at prøve: Café Winuwuk som er placeret i en meget speciel bygning lidt uden for byen i naturskønne omgivelser samt Cafe Palmen. Sidstnævnte spisested så virkelig hyggeligt ud med dets stole og bænke placeret midt i en grøn oase. Men heldigvis nåede vi også at finde nogle rigtig gode spisesteder i byen. Heriblandt kan vi særligt anbefale Albert’s Corner som er en smagfuld lille restaurant/krostue indrettet i et smukt bindingsværkshus.

Alberts-corner

Hvis du er villig til at tage en lille køretur kan du også besøge Halali, som er en restaurant som ligger ca 5 minutter uden for byen. Restauranten ligger i smukke omgivelser og byder på en smuk udsigt fra terrassen. Og så er maden desuden rigtig god.

halali

 

Afslut dagen med selvforkælelse på hotellet

Vi boede som sagt på Plumbohms i Bad Harzburg, og med i prisen var at vi kunne få lov til at benytte deres spafaciliteter. Så efter at vi fik lagt Andrea i seng var der tid til lidt selvforkælelse i hotelets saunaområde. For på øverste etage var der en tagterrasse med liggestole samt en sauna og mulighed for at tage sig et varmt fodbad. Der var naturligvis badekåber og badetøfler på værelserne, så man blot skulle trisse op af trappen for lidt velvære. Det var rent luksus sidst på dagen når man kommer hjem med trætte fødder, mens man nyder udsigten ud over byen og Harzen med baggrunden.

plumbohms-spa2

plumbohms-spa

Flere aktiviteter (som vi desværre ikke nåede)

  • Krodoland: Når nu vi rejser med børn så burde vi næsten have nået en tur her forbi, for Krodoland er en indendørs legeplads og oplevelsespark for børn. Perfekt når man rejser med børn der trænger til at få brændt noget energi af.
  • Wildgehege Bad Harzburg: Dette er en dyrehave hvor du kan finde fire forskellige slags vildt: dådyr, kronvildt, muflon og sikaer. Oplagt at besøge hvis du rejser med børn.
  • Haus der natur: Navnet røber vel næsten det hele. Dette er et lille museum eller kulturhus, hvor du kan lære mere om naturen. Lær blandt andet mere om lossen, som lever vildt i Harzen.
  • Sole-Therme: Et badeland og spacenter for hele familien.

 

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret af Harzer Tourismusverband, men alle meninger er vores egne

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar