Letland

En guide til 24 timer i Riga

Riga er en smuk by med masser af historie, og det ses hurtigt på arkitekturen og byens opbygning. Særigt var vi fascinerede af RIgas gamle bydel, som havde masser af finesser og hyggelige installationer som gjorde byen interessant og levende. Vi vil her gennemgå hvad vi nåede at opleve på 24 timer i Riga, og vi håber at det giver lidt inspiration til en eventuel rejse.

riga by

Den gamle bydel + udsigt ud over byen

Vi startede dagen ud med en hurtig gåtur fra vores hotel. Vi boede på Wellton Centrum Hotel & spa, som er placeret i den gamle bydel, og vi startede derfor dagen med en morgen-gåtur hvor vi lod os betage af de detaljerede og smukke bygninger. Den gamle bydel i Riga er fyldt med historie, og er velfortjent med på UNESCOs verdensarvslist.

riga kirke

Kl 10, da kirken åbnede stod vi foran St Peters Kirken, som er en af de mest ikoniske bygninger i Riga. Vi fik desværre ikke mulighed for at komme ind i kirkesalen, da der blev afholdt en gudstjeneste. Vi fik dog lov til at besøge klokketårnet, som bød på en fantastisk udsigt ud over byen. Det kostede os 9€ pr person for adgang og det var klart pengene værd. Tårnet bringer dig op i en højde på 72 meter og herfra får du en enestående udsigt ud over Rigas tage.

riga udsigt

House og Blackheads

Efter besøget i St Peters bevægede vi os ca 50 meter ned ad gaden, hvor vi så must see bygningen House of Blackheads, som er et arkitektonisk mesterværk tegnet af tyske handelsmænd i det 14. århundrede. Det er dog kun en rekonstruktion af den ikoniske bygning man kan finde på pladsen i dag, da den originale bygning blev ødelagt under anden verdenskrig.

riga

Trompete

Til middag spiste vi på Trompete, som er musicalsk restaurant og bar. Restauranten havde en fantastisk atmosfære, og vi blev ført ind bagerst i restauranten, hvor der stod en scene og en masse musikinstrumenter. Der blev desværre ikke udført show under middagen, men man kunne stadig mærke stemningen. Og stemningen blev kun bedre da maden begyndte at komme på bordet. Først fik vi serveret en udsøgt rødbedesuppe, og herefter lækkert anrettet svøbt kyllingelever med tilbehør. Maden hos Trompete er tilberedt med lokalt producerede råvarer.

trompete

Gåtur henover Akmens Tilts broen

Næste stop på vores rute blev en tur henover Akmens Tilts broen, som bød på smukke udsigter ind over byens skyline. Det var særligt smukt her i vintertiden hvor Daugava floden var frosset til is. Det tager ca 10 minutter om at gå henover broen, og du kan herefter vælge at gå tilbage henover broen på den modsatte side. Beregn dog ekstra god tid – især hvis du ønsker at tage nogle billeder, hvilket der er rig mulighed for.

riga bro

Spikeri

Efter broen fulgte vi promonaden langs Daugava floden. Det var tydeligt at promonaden må være fyldt med liv i sommerperioden, da der var lagt op til masser aktiviteter. Her i vintertiden stod bænke og plateuer dog stille hen. Via promenaden fandt vi en tunnel der førte os op til Spikeri distriktet, som er fyldt med gamle varehuse, som i dag benyttes til diverse udstillinger, designshop og andre hippe ting. Herudover afholdes der koncerter i sommerhalvåret.

riga bydel

Riga Central Market

I Spikeri området finder du også Riga Central markedet, som er et kæmpe marked placeret under 5 kæmpe hangarer. Hver hangar har hvert sit tema. Den første vi trådte ind i indeholdt et stort fiskemarked med store mængder af frisk fisk. Den næste havde frugt og grøntsager, herefter mødte vi mode og desuden også et stort smukt blomstermarked.

Markedet er placeret et par hundrede meter uden for centrum, og besøges flittigt af de lokale. Ja faktisk besøges markedet af op mod 80.000 mennesker dagligt, og markedet er dermed et af de største markeder i østeuropa.

riga marked

Valtera Restorans

Herefter var vores tid gået, og vi sluttede aftenen af på Valtera Restaurans, som bød på en gastronomisk oplevelse uden lige. Her fik vi en 7 retters menu med vin der kunne få os til at trille hjem. Hos Valtera Restorans anvender de kun lokale råvarer, og menukortet skiftes løbende i takt med hvad der passer til sæsonen. Det var utroligt lækker mad, og den ene ret overgik konstant den forrige. Det kan klart anbefales at spise her på dit visit i Riga, men husk at booke bord i forvejen, da det hurtigt kan blive booket op.

riga restorans 2

 

Hvad ville du opleve på 24 timer i Riga?

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret til Riga af NBE Finland og Enjoy Latvia, men alle meninger er vores egne

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Kristoffer
    17. marts 2017 at 9:58 pm

    Super godt indlæg, lyder bestemt som om Riga er en rejse værd. Man kan hurtigt overse Østeuropa som rejsemål.

  • Skriv en kommentar