Oplevelser på Grand Pacific Drive – Fra Sydney til Kiama

Vores Roadtrip rundt i Australien startede ud i Sydney, hvor vi havde tilbragt de første 4 måneder af vores ophold. Fra Sydney valgte vi at køre Sydpå langs kysten, og her startede vi ud på Grand Pacific Drive, som er en populær strækning blandt backpackere.

Royal National Park

Vi kørte sydpå via Princes Highway, og det første stop på turen blev Royal National Park. Her havde vi desværre kun afsat tid til at besøge Garie Beach. Nationalparken, som er verdens næstældste nationalpark, rummer en hel del smuk natur foruden stranden, så man kan sagtens afsætte mere tid af til dette. Læs mere om Royal National Park: www.nationalparks.nsw.gov.au. Ved den sydlige grænse af nationalparken, i byen Helensburgh, finder du desuden Symbio Wildlife Park. Læs mere: www.symbiozoo.com.au

Garie Beach Grand Pacific Drive

Bald Hill Lookout

Efter Garie Beach kørte vi mod udsigtspunktet Bald Hill, hvor du får en skøn udsigt ud over kysten i begge retninger. Sørg evt, for at have en picnic med dig, da dette er et oplagt sted til at spise i fred og ro – og med den skønneste udsigt.

Bald Hill Lookout Grand Pacific Drive

Sea Cliff Bridge

Jeg havde forinden set nogle utroligt smukke billeder af denne bro, der er bygget i klipperne langs ydersiden af kyststrækningen. En smuk bro og en smuk udsigt – men det var utroligt svært at fange et god billede. Senere hen har vi opdaget, at det er muligt for fodgængere at gå på broen, via parkeringspladsen ved broens sydlige ende. Fra maj til november er det muligt at spotte hvaler ude på det åbne hav, så hold øjnene åbne.

IMG_6237 copy kopi

Nan Tien Temple

Giv dig selv en stor oplevelse og tag ind forbi Nan Tien Temple i Berkeley, som er det største buddhistiske tempel på den sydlige del af kloden. Oplev den storslåede arkitektur og tag på en guided tour. Der findes også masser af aktiviteter du kan give dig i kast med. Byen Berkeley ligger ca 10 min syd for Wollongong. Læs mere her: www.nantien.org.au

Nan Tien Temple

Illawarra Fly Treetop Walk

Illawara Fly Treetop Walk er en oplevelse, hvor du får mulighed for at kommer op over trætoppene og se landskabet fra et andet perspektiv. Du befinder dig på stier over træernes toppe – nemlig 35 meter oppe i luften. Jeg lærte noget meget vigtigt om mig selv denne dag – jeg lider af højdeskræk! Det var rent faktisk ikke noget jeg havde bemærket tidligere. Men ud over dette var der rent faktisk nogle smukke udsigter ud over landskabet. Hos Illawarra Fly Treetop Walk har du også mulighed for at prøve Zip-lining. Læs mere: www.illawarrafly.com

IMG_6336 copy

Kiama Blowhole

Kiama Blowhole er blevet kendt for dets vand der sprøjter op som en slags gejser. Oplevelsen er dog meget afhængigt af vejret og bølgerne. Vi kan afsløre, at det er knap så spændende at besøge Kiama Blowhole når der ikke er vind og store bølger der for vandet til at skvulpe op. Dette var stort set det syn vi havde fra da vi kom til da vi gik – et hul. Vi havde nogle venner, som også tog turen forbi dette blowhole, og de havde en helt anden oplevelse. De sagde at der var godt med sprøjt med vand. Læs meget mere her: www.kiama.com.au

IMG_6245 copy

 

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar