Göteborg

Göteborg: En guide til bydelen Haga

Når man besøger Göteborg, må man endelig ikke glemme at slå et smut forbi bydelen Haga. Denne bydel er fyldt med historisk smuk arkitektur med unikke træbygninger, brostensbelagte gader, shopping i specialbutikker og nogle helt fantastiske cafeer, hvor du kan prøve en kanelsnegl der er så stor som en middagstallerken.

haga2

Lær mere om haga

Bydelen Haga er centreret omkring hovedgaden Haga Nygata, hvor vebevarede træbygninger står side om side. Tilbage i 1980’erne stod man og vaklede med om bydelen skulle rives ned og genopbygges, men heldigvis så man potentialet og valgte i stedet at restaurere de gamle bygninger. Bydelen kan dateres tilbage til 1648, og er dermed en af de ældste byområder i Göteborg, og besidder derfor stadig en del af de historiske karakteristika, og bygningerne på Haga Nygata indeholder cool specialbutikker og unikke små cafeer hvor du kan opleve autentisk svensk fika.

Haga er placeret tæt på byens centrum, og er derfor i nem gåafstand. Ønsker du alligevel at tage en sporvogn hertil kan du stå af ved Hagakyrkan eller Järntorget. Det er særligt Haga Nygaten hvor du oplever bydelens charme, men du finder også træhuse og små butikker lidt ind af sidegaderne.

Ekstra tip: du kan finde en udemærket udsigt ud over byområdet Haga fra det nærliggende fort Skansen Kronan som er beliggende på Skansberget

haga

Shopping i specialbutikker i Haga

Vi brugte også lidt tid på at kigge indendøre i de fine specialforretninger. Her finder du blandt andet børnetøjsforretninger, modetøj og designbutikker samt specialforretninger med chokolade, antikviteter, the og olie med mere. Der findes også et par butikker med svenske souvenirs hvis du skulle være på udkig efter noget hjem til.

Fika hos Cafe Husaren

Man kan ikke være i Haga uden at prøve lidt Fika – et svensk ord for kaffe og kage. Der findes masser af hyggelige caféer på Haga Nygata. Blandt dem er den mest omtalte Café Husaren, hvor de serserer Hagabullen så store som middagstallerkener. Sneglene er så store at de sagtens kan deles blandt 2 eller endda 4 mand uden at der er nogen der sulter. Café Husaren tilbyder masser af forskellige kager og kaffeanretninger, men det er særligt sneglene de er kendt for, og som lokker folk til.

haga_husaren

husaren

 

Har du besøgt Göteborg, og har du prøvet Fika på de hyggelige små caféer i Haga? Eller er det kommet på din bucketliste?

SPONSORERET: Opdagelse.dk blev inviteret af Stena Line, men alle meninger er vores egne

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar