Friske råvarer ved La Boqueria i Barcelona

I Barcelona ligger der et marked nær Ramblaen, som bestemt er et besøg værd. Der er tale om La Boqueria. Herinde kan du få fingrene i alle tænkelige friske råvarer. Lige fra krydderier, nødder, slik, salami, tørret kød, frisk frugt og så videre. Der var også produkter der er mindre attraktivt for kameralinsen – fisk der ligger og stirrer på dig – eller hvad med et fårehovede. Der findes alverdens specialiteter herinde, så mon ikke du finder præcist hvad du skal bruge.

barcelona_rambla_la-bouqueria

Lokale specialiteter og gode juice

Vi brugte selv markedet ret hyppigt. Foruden lækre specialiteter serverer boderne med frisk frugt nemlig også nogle virkelig gode juice. Priserne kan variere alt efter om du står ved den forreste og første bod du møder eller om du står ved boden inde midt på markedet. Det er som regel billigst inde i midten, men priserne ligger mellem 1 og 2€. Disse juice kan du få med lige præcist den smagsvariant du ønsker og alle boderne har ca 20 forskellige varianter til rådighed. Og de smager simpelthen så skønt.

Barcelona 045

Tips til at besøge La Bouqueria

  • Kom tidligt om formiddagen og undgå den store mængde af mennesker
  • De dyreste boder er placeret yderst og forrest. Hvis du gerne vil have varerne billigere skal du bevæge dig ind mod midten eller bunden af markedet.
  • Medbring kontanter – det er blot lettere

Written By
More from Rebecca Line

Himmelbjerget – Et af Danmarks højeste punkter

Himmelbjerget er et af Danmarks højeste punkter og er et populært udflugtsmål...
Read More

Skriv en kommentar