Sjælland

Eventyret om Den Lille Havfrue

På Langelinie i København sidder Den Lille Havfrue på sin sten og kigger ud over havet. Da vi besøgte den lille havfrue i sommers, ramte vi en dag hvor solen stod højt på himlen og turisterne flokkedes om at få taget et billede sammen med statuen.

denlillehavfrue

Det er en god ide, ikke at have for høje forventninger til statuen af Den Lille Havfrue, da den kun måler 1,25 meter. For mange turister er synet af statuen noget af en skuffelse rent størrelsesmæssigt når de ser den for første gang. Men ikke desto mindre er Den Lille Havfrue et must see når du befinder dig i København.

Du kender helt sikkert historien om Den Lille Havfrue fra Disneys tegnefilm og H.C. Andersens eventyr. Det er fortællingen om havfruen der forelsker sig i et menneske, og har en dyb fascination af livet på land. Skulpturen blev inspireret heraf, og blev designet af skulptøren Edvard Eriksen i 1909.

Skulpturen har derved mere end 100 år bag sig, og har undervejs været udsat for groft hærværk, da statuens hovede blev fjernet i 1964. Og skulpturen er en enkelt gang – i 2010 – blevet flyttet og udlånt til en udstilling i Shanghai, hvor den skulle repræsentere den danske kulturarv. Skulpturen sidder i dag som et national symbol for Danmark, og er højt elsket af både turister og lokale.

You Might Also Like

No Comments

Skriv en kommentar