Et besøg hos Chinese Garden of Friendship

Den kinesiske have er at finde midt i det travle byliv i den sydlige ende af Darling Harbour. En attraktion der overraskede os positivt var den kinesiske have. Normalt er jeg ikke til den slags pusse nusse med haver, men dette var nu bare så anderledes og fredfyldt. Ud over bare at besøge haven er der mulighed for at komme ind og få en kop te i det originale kinesiske tehus, eller du kan for et beskedent beløb få et billede i et autentisk kinesisk outfit. Jeg tror dog at man skal booke sidstnævnte på forhånd.

chinesegardens3

Historie og indretning

Haven er fra 1988 og er resultatet af et tæt bånd mellem to byer, Sydney og Guangzhou i Guangdong-provinse, Kina. Når du ankommer til haven får du udleveret et kort med en oversigt over haven. Der er markeret med numre således at du nemt kan finde frem til de highlights der er at finde i parken såsom: Courtyard of Welcoming Fragrance, Dragon Wall, Water Pavilion of Lotus Fragrance, Twin Pavilion, Gurr, Rock Forest, The Penjing og Dragon Rock.

chinesegardens2

Priser og åbningstider

Haven er åben dagligt fra 9.30 til 17, og prisen er $6 for en voksen, hvortil man yderligere kan tilkøbe sig en guidet audio tur for yderligere $4. På denne tur vil du få mere information om designfilosofien og historien bag haven.

Læs mere om Chinese Garden of Friendship på www.chinesegarden.com.au

chinesegardens

Written By
More from Rebecca Line

Danmarks bedste rejseblog?

Vi er spændte på om vi kan gøre det igen! For tilbage...
Read More

Skriv en kommentar