Er det værd at rejse i lavsæsonen?

Vi er mange der rejser i lavsæsonen for blandt andet at spare en del penge på rejsen. Men er det værd at rejse i lavsæsonen, hvor alle turisterne er taget hjem, attraktionerne er lukkede, hotellerne er dårligt bemandede og byen er trist og grå? Personligt har jeg haft både fode og dårlige erfaringer med det. Her kommer der en blanding af tips og spekulationer omkring det at rejse uden for sæson.

diary and calendar with passport and map

Undersøg destinationen

Enhver destination har en høj- og lavsæson – og den ligger ikke nødvendigvis på samme tid med alle andres. Det kan være en fordel at undersøge inden man tager afsted, så man ikke bliver skuffet over eventuelle lukkede seværdigheder på sin rejse. I højsæsonen vil der uden tvivl være flere muligheder, men også langt flere turister med de samme feriemål. Gør derfor op med dig selv hvad du forventer af destinationen.

Færre muligheder

At rejse uden for sæson kan begrænse dine muligheder på ferien. Jeg var selv en tur i Rom i uge 34 nogle år tilbage, hvor store dele af byens restauranter havde lukket, og vi havde svært ved at finde gode spisesteder – hvilket er utroligt at det skal være så svært i en storby. De færre muligheder kan betragtes som en fordel og en ulempe, desværre så vi det som sidstnævnte fordi vi hver dag skulle stresse rundt for at finde et nyt sted med ordentlige standarder.

Fordele ved at rejse uden for sæson

Vi kan ikke komme uden om at det trækker godt på økonomien at man rejser uden for sæson. Det bliver billigere for selve rejsen, dine overnatninger, seværdigheder og herudover vil der være langt færre turister. Du har hermed råd til mere både økonomisk og tidsmæssigt. Den ekstra tid kan du bruge på at udforske endnu mere af byen.

Ulemper ved at rejse uden for sæson

Som nævnt ovenfor kan det begrænse dine muligheder en hel del i forhold til steder at bo, spise og at se når man rejser uden for sæson. Herudover vil der være større sandsynlighed for at vejret kunne blive trist og gråt. Men i sidste ende er det en chance man tager.

Er det værd at rejse i lavsæsonen?

De gange jeg har rejst i lavsæsonen har det klart været det hele værd. Godt nok har vi bøvlet lidt med at finde spisesteder, og vejret har måske fejlet et par dage, men i sidste ende handler det om, at du er afsted på ferie og skal slappe af og nyde selskabet fra din rejsepartner.

Written By
More from Rebecca Line

Washington DC bucketlist

Her kommer endnu en bucketliste, og denne gang for Washington DC for...
Read More

Skriv en kommentar